Åben have hos Kurt Aaboe i Skagen – en lille, men intens have.
En ”rosenraket” afsendes på Rosens Dag – fra Skagen til Hørby
23. juni 2013 - kl. 7:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Rosens dag nærmer sig og Det Danske Rosenselskab – Kreds Nordjylland har to arrangementer på dagen. De starter i Skagen og slutter om aftenen i Hørby ved Sæby.
Skagen med åben have og rosenforedrag på Skagens Museum
Åben have hos Kurt Aaboe i Skagen – en lille, men intens have. Her findes helt nyplantede roser samt roser, som har holdt 30 års dag. Af roser kan bl.a. nævnes `Händel´, `Maigold og H.C.Andersen. I haven skænkes kaffe og snakkes om roser. Parallelt med dette arrangement afholdes rosenforedrag af Ernst Jensen fra Det Danske Rosenselskabet på Skagen Museum. Der er 300 meter mellem museet og Kurt Aaboes have så der er mulighed for at gå lidt til og fra.
Hørby åben have med kyndig vejledning af Ernst Jensen fra Ribe
Om aftenen skal vi igen ses i Hørby og opleve roserne i det smukke aftenlys, som giver roserne fantastiske farver – husk kamera.
Birthe L. Jensen og forfatter Ernst Jensen fra Ribe vil være tilstede i haven og give gode råd og vejledning om roser.
Rosenhaven i Hørby – hvor der findes et overdådigt væld af roser. Haven er bygget op over en årrække og der er købt ekstra parceller til for, at kunne plante endnu flere roser. Der er ingen overdrivelse og oplyse, at der er flere hundrede. Som noget nyt er der nu fabrikeret navneskilte til samtlige roser så man har mulighed for at notere sig sine favoritter.
Fakta om tid og sted:
30. juni – Skagen:
Kurt Aaboe – Østerbyvej 29A 9990 Skagen – søndag den 30. juni 11.00 – 15.00. Entré 10,- kr. incl. kaffe
(Arrangementet på Skagens Museum starter første hold kl. 11.00 og næste hold kl. 13.00, entré se museets hjemmeside). Der er 300 meter at gå mellem museet i Skagen og rosenhaven på Østerbyvej.
Kurt Aaboes have findes få huse før Vippefyret. (Parkeringsforslag: Østre Strandvej)
29. og 30. juni i Hørby:
Mirna & Leif – Hyldevej 5 Hørby 9300 Sæby – lørdag den 29. juni kl. 10.00 – 17.00. Entré 10,- kr. incl. kaffe (almindelig åbningsdag)
Mirna & Leif – Hyldevej 5 Hørby 9300 Sæby – søndag den 30. juni kl. 19.00 – 21.00. Entré 10,- kr. incl. kaffe (med forfatterbesøg)
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En ”rosenraket” afsendes på Rosens Dag - fra Skagen til Hørby' til en bekendt