Sommerkirkens børnefestival er i år den 2. juli
27. juni 2013 - kl. 11:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kirkens græsplæne bliver denne dag i sommerferiens første uge omdannet til en legeplads for børn i alle aldre.
To festlige hoppeborge bliver opstillet, så store og små kan bruge kræfter her. Nogle græstørv bliver gravet op, og der bliver lavet bål. Over bålet poppes popcorn og der bages snobrød i lange baner. I et stort telt kan der fremstilles forskellige ting for de fingernemme – kort og meget andet. Kæmpe hula-hop ringe og andet kan prøves forskellige steder på plænen.
Sanger og bugtaler Hans Jørn Østerby underholder med musik, komik og tryllekunst.
Inde i kirken bliver der fortalt bibelhistorie og sunget sange om Gud og imens det foregår, er aktiviteterne udenfor lukket ned.
For de voksne, som kommer forbi – med eller uden børn eller børnebørn – er der mulighed for at sidde og få en kop kaffe. I teltet er der nemlig både kaffe, saft og hjemmebagt kage – så længe det rækker.
Det hele er gratis, men alt hvad der bliver lagt i ” Tak for kaffe ”-bøtten går til kirkens missionsprojekt.
Tirsdag den 2. juli fra kl. 9.30 – 15.00
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommerkirkens børnefestival er i år den 2. juli' til en bekendt