Hvad har Moshi i Tanzania med Skagen at gøre?

Hvad har Moshi i Tanzania med Skagen at gøre?

29. juni 2013 - kl. 8:54 - af

Måske ikke så meget, men 20-årige Denise Malou Faber fra Skagen mener dog at kunne drage nogle paralleller.

Af: Pianna Liv Larsen. 

Denise Malou Faber er nylig hjemkommet fra en helt fantastisk rejse til Tanzania, nærmere betegnet byen Moshi, der ligger lige for foden af det smukke bjerg Kilimanjaro. Hun kommer oprindelig fra Skagen og har været vant til masser af liv i gaderne, især om sommeren, hvor alle taler med alle, hvor aften- og nattelivet er i højsædet, og som hun siger: ”Det var ikke meget anderledes i Moshi, som er en mindre by med ca. 150.000 indbyggere. Her er mange frivillige udsendt fra alverdens organisationer. Gadebilledet er præget af folk fra forskellige nationaliteter blandet med den lokale befolkning, der altid er meget venlige og gæstfrie, og jeg har altid følt mig tryg på gaden. Selv nattelivet med dens restauranter og in-steder er meget lig konceptet som i Skagen”. Denise blev dog altid anbefalet at tage en taxa, når hun skulle hjem fra sociale begivenheder om aftenen, hvor mørket falder på allerede ved 19-tiden. En billig og let løsning, der kun kostede mellem 3-6 danske kroner. 

Da vi spørger, hvorfor Denise valgte Tanzania, kommer svaret promte: ”Jeg har altid vidst, at jeg en dag ville til Afrika som udsendt frivillig. Spørg mig ikke hvorfor. Jeg fulgte en tilskyndelse. Jeg har taget et år fri, og ville gerne have denne oplevelse med, inden jeg starter på jurastudiet i Århus efter sommerferien. Mine venner fortalte så varmt om Save A Heart – By Committing Yours, at jeg simpelthen måtte prøve det selv”. Hun valgte at rejse alene for at få en hel oplevelse ud af det, da hun synes, det åbner op for hurtigere at danne nye kontakter og bekendtskaber. At blive indkvarteret på hostel sammen med andre var et absolut plus. ”Der var altid nogen at tale med eller tage på udflugt med. Man var aldrig alene”. 

Undervisning i skolen

Denise blev tilknyttet et projekt hvor hun og andre fik til opgave at undervise børn mellem 6-12 år i en meget lille landsby, New Land, i fagene engelsk, swahili og matematik. En skole, hvoraf mange af børnene selv var sponsoreret af projektet. 

”I engelsk var vi flere frivillige, der delte 35 børn mellem os. I de andre fag blev børnene delt op i små grupper, hvoraf vi hver især havde ansvaret for én. Det var ikke noget problem at undervise i swahili. Vi skulle blot læse op af en bog og udtale de ord, børnene skulle lære og hjælpe dem med stavningen. Et par gange om ugen kom en lokal lærer for at undervise de lidt større børn i deres modersmål, og der var en projektkoordinator som ligeledes kom med jævne mellemrum, så der var styr på det hele”. 

Dagens sjoveste oplevelse var transporten til og fra Moshi og New Land, der tog 2 timer hver vej. Denise og andre frivillige blev fragtet på ladet af en truck ad en bumpet vej, og kunne så enten vælge at gå det sidste lange stykke vej op til skolen eller sætte sig bag på en piki piki – en motorcykel, der fungerede som taxa i samme omfang som en almindelig “bil-taxa”. ”Man tænkte ikke over det. Sådan var omstændighederne jo, og tiden gik hurtigt, fordi der var mange at tale med”. 

”Jeg fik langt mere, end jeg kunne have forestillet mig”

”Da jeg tog til Tanzania som frivillig udsendt af Save A Heart, var det med formålet om at hjælpe andre. Jeg drømte ikke om, at modtage så meget fra børnene, som tilfældet blev”. Denise blev overrumplet af alle de glade børn, der hver eneste dag strømmede dem i møde og hoppede op og ned ad de frivillige af bare iver. ”Summen af den kærlighed, der flød fra børnene til os, var konstant. De var fyldt med livsglæde og taknemmelige over vores tilstedeværelse Jeg tror personligt, skolen var et frirum i kontrast til deres fattige hjem, og jeg glædede mig hver dag til at komme på arbejde”. En dag gav Denise og de andre frivillige frokost til børnene. Ris med bønner og andre grøntsager. Et sandt herregårds-måltid, da skolefrokosten til daglig bestod af uji – flydende grød. Både lærere og elever deltog i spisningen, som foregik med fingrene. En oplevelse for begge parter.

”Jeg savner børnene!”

Nu, hvor Denise er vendt hjem til Danmark, har hun reflekteret over sit ophold i Moshi.”Det er gået overraskende godt, og jeg kan kun anbefale andre at rejse alene. Man kommer lettere i kontakt med andre, og man tvinges til at gå ud over egne grænser og vokser naturligt med opgaverne. Det kræver selvfølgelig, at man er åben og giver af sig selv. Jeg har fået mange nye venner, som jeg skriver sammen med og håber atter at kunne mødes med engang. Jeg har oplevet så meget på de 4 uger, jeg var af sted; Safari, 1-dags ture til eksempelvis et kæmpe vandfald, hvori vi badede og meget andet. Fra første dag har jeg været betaget af, hvordan de lokale omgik os frivillige; venlige, vedkommende og med ægte følelser. Tilbage står børnene, der var hele turen værd. Jeg tænker på dem hver eneste dag og savner dem. En ting er sikkert – jeg skal i hvert fald til Afrika igen!”

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvad har Moshi i Tanzania med Skagen at gøre?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger