Kendt venstremand stiller op til kommunalvalg for LA

Kendt venstremand stiller op til kommunalvalg for LA

4. juli 2013 - kl. 13:06 - af

Det er nu en kendsgerning, at den i venstre kredse kendte erhvervsmand Bjarne Fjordbak stiller op for Liberal Alliance ved kommunalvalget i Frederikshavn Kommune til november 2013. Bjarne Fjordbak har tidligere været formand for Venstres Kommuneforening, der dækker hele Frederikshavn Kommune, og har også tidligere stillet op for Venstre i den gamle Sæby Kommune, samt været medlem af Venstres Hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Bjarne Fjordbak: “Efter moden overvejelser er jeg kommet frem til at jeg igen har lyst til at engagere mig politisk. Liberal Alliance står på mange måder for den gamle venstre politik med udgangspunkt i en ansvarlig økonomisk styring. Jeg har noteret mig at skattestigninger og gældsætning har været borgmester Lars Møllers svar på udfordringerne i vores kommune, samtidig har vi fået et af landets dårligste erhvervsklimaer. Det er hverken jeg eller Liberal Alliance enige i og derfor stiller jeg op”.

Peter Laigaard: “Som andre partier arbejder vi også med vores valgprogram. Allerede nu kan vi sige at vi ikke vil være med til at gøre det dyrere at bo i vores kommune. Vi skal have gjort det attraktivt at bo og leve i vores kommune – og det gør vi ikke ved at sætte skatten op hvert år. Vi må som alle andre lære, at holde hus med pengene. Samtidig kan vi simpelthen ikke være bekendt at smide en kæmperegning i børneværelset. Gælden er eksploderet og nærmer sig astronomiske 1.3 mia. Alene rente og afdrag nærmer sig 100 mio. årligt. Bjarne skal bidrage med sin store organisatoriske erfaring men også politisk, så vi får en kraftig forbedring af vores kommune på dagsordenen”.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kendt venstremand stiller op til kommunalvalg for LA' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger