Skal Skagen fortsat være en rigtig by?

Skal Skagen fortsat være en rigtig by?

9. juli 2013 - kl. 8:16 - af

Det spørgsmål skal et nyt byting, to borgmestre, og alle skagboer og byens venner være med til at afgøre 

Er det lykken at være en rigtig købstad – en rigtig by, som det vel hedder i dag, hvor købstadsbegrebet ikke længere eksisterer, eller vil det være bedre at blive regnet for en stor landsby, som der naturligt nok ikke er de samme forventninger og krav til?

Det spørgsmål skal skagboerne – og byens gæster – svare på i denne måned.

Det er et byting, som dannes i anledning af Skagens 600 års jubilæum som købstad, der i sidste ende skal finde svaret, men inden det kan ske vil man gerne høre, hvad skagboerne og andre med interesse for byen mener.

Bytinget mødes torsdag

Bytinget samles første gang torsdag 11. juli, i den gamle auktionshal, hvor der netop nu er en stor udstilling: Mennesker og erhverv i Skagen.

Bytinget træder sammen kl. 15, og mødet ventes at vare et par timer.

– Hvis vi tager de historiske briller på, kan man sige, at opgaven i dag er at afgøre, om Skagen virkelig skal sende en anmodning til kongen om at blive fri for købstadsrettigheden, som vi ved man gjorde eller var tæt på at gøre for nogle hundrede år siden, siger idemanden bag bytinget, tidligere skoledirektør Chresten Sloth Christensen.

– Selv om spørgsmålet har en flere hundrede år gammel historisk baggrund, skal svaret på alle måder være rettet mod fremtiden.

– Hvad vil vi, der bor i Skagen i dag, med vores by, og hvordan ønsker vi, den skal udvikle sig og se ud i fremtiden.

– Ønsker vi, at Skagen også skal være en by med en bys muligheder og pligter i fremtiden, eller mener vi, det er bedst, hvis vi ”falder lidt af på den”, slækker på ambitionerne og bliver en noget stor landsby med færre pligter og mindre, der kan forlanges af os og af vores by?

To borgmestre

– Vi kan ikke have et byting uden en borgmester – og da vi stadig har ambitioner, vil vi oven i købet have to af slagsen. Den ene, 1.borgmesteren, skal oven i købet være kongelig udnævnt, og ved starten på bytingets møde i morgen søger kong Erik af Pommern for, at vi får en sådan 1. borgmester.

– 2. borgmesteren og rådmændene i bytinget er allerede udnævnt. Susane Røntved har 2. borgmesterposten, og i bytinget sidder repræsentanter for Skagens unge, for byen erhvervsliv, for kunst- og kulturverdenen, for sport-og frtidsaktiviteterne, for Skagens venner og for de skagboer, der er rejst fra byen og som næppe flytter hjem igen, siger Chresten Sloth Christensen.

Bytingsmedlemmerne er Rasmus Høst Sørensen, Martinus Lindegreen, Janusz Walentynowicz, Steen Andersen, Bente Lund, Rune Larsson, Line Lindegreen og Peter Gorm.

Kom med din mening

– Bytingsmedlemmerne er naturligvis vigtige, når vi skal drøfte, hvordan Skagen skal udvikle sig, men alle andre er lige så vigtige, og vi håber der kommer rigtig mange for at deltage i mødet, for alle, der er i auktionshallen, kan komme til orde så der også kan tages hensyn til deres mening, når det endelige svar skal formuleres, siger Chresten Sloth Christensen.

Det bliver de to borgmestre, der kommer til at styre debatten under bytingets møde. De er udstyret med hver sin mikrofon, og 1. borgmesteren låner sin ud til medlemmerne af bytinget, mens 2.borgemsterens mikrofon kan lånes af alle andre.

Møde igen 28. juli

Efter bytingsmødet torsdag er det 2. borgmesteren og byskriverens opgave at uddrage essensen af dagens indlæg. Det bliver så oplægget til debatten på det andet møde i bytinget. Dette møde holdes 28. juli – den sidste dag, udstillingen i auktionshallen er åben.

– De to møder skal gerne munde ud i at vi dels har en klar holdning til, hvordan vi ønsker Skagen skal udvikle sig, og dels har en lang(?) række ønsker til, hvad kommunen, regionen og staten bør gøre for at understøtte udviklingen.

– Det endelige resultat af bytingsmøderne vil vi så efterfølgende præsentere for de politikere, der stiller op til kommunalvalget i november, så vi er sikre på at de ved, hvad vi ønsker, og så vi kan høre, hvad de vil gøre for at hjælpe Skagens udvikling på vej, siger Chresten Sloth Christensen.

2 kommentarer til “Skal Skagen fortsat være en rigtig by?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Skal Skagen fortsat være en rigtig by?”

  • Per Kempff-Nordkap

    Jeg ved godt, at jegsikkert ikke burde, men alligevel.

    Det er rigtig, at Liste H vil have flere af de kommunale stillinger til Skagen, således at vort Rådhus igen kan fyldes – til glæde for mange, de onde vil græde og de gode le

    Det kan b live sommer i Skagen hele året.

    Det kan undre os i Liste H, hvorfor så mange tilsyneladende mener, at Frederikshavn kommune alene trives, hvis flest mulig, at de kommunale stillinger netop pladseres i Frederikshavn og ikke bl.a. i Sæby og Skagen

    For at sige det pænt: vi tror, at det er noget vrøvl og ikke ædruelig tale

    Fortsat god sommer

    Per Kempff-Nordkap
    http://www.liste-h.dk

  • Godt initiativ – – held og lykke – må blot håbe at Per Kempf ikke dukke op og laver rod i dagsordene – med alle sine krav om flere offentlige ansatte i vor købstad.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal Skagen fortsat være en rigtig by?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger