Byskriver i juli 2013 Chresten Sloth Christensen.
Bytinget holder møde torsdag
10. juli 2013 - kl. 8:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget følgende: Torsdag den 11. kl. 15 holder Bytinget møde i auktionshallen. Tinget sættes i scene af kongen, der kommer og udnævner sin borgmester. Den anden borgmester er lokal. Mødet forventes at vare 1½ til 2 timer.
De 2 borgmestre styrer tingets drøftelser, der handler om fremtiden og ikke om fortiden, som man måske kunne tro, når Bytinget er et af jubilæumsarrangementerne. Der er udpeget 8 rådmænd til drøftelse af byens fremtid. Ingen af dem er aktive politikere. Så de er friske og frejdige, hvorfor ungedommen også er repræsenteret.
Den ene borgmester er politiker og bedre til at styre Højlunds forsamlingshus end Højlund selv. Den anden borgmester vil vandre rundt med en mikrofon, så enhver kan give din mening om Skagens fremtid til kende. Eller komme med gode forslag til, hvordan byens tilbagegang i indbyggertal fra lidt over 13.000 inklusive landsognet i 1985 til nu 8.200 kan stoppes eller måske vendes til fremgang. Hvis det altså er det, deltagerne ønsker?
På Bytingets første møde vil der være kraftigt fokus på byens arbejdspladser og de nye vi evt. kan få til byen, men ikke blot det. Borgmestre og rådmænd vælger frit de emner, de vil tage op, blot skal de være klar over, at de – og deltagerne i øvrigt – skal føre høvisk tale for at opnå de øvrige deltagerens respekt og blive refereret i byskriverens protokol
Chresten Sloth Christensen
Byskriver i juli 2013
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bytinget holder møde torsdag' til en bekendt