Læserbrev: Det vilde og lovløse nord

Læserbrev: Det vilde og lovløse nord

20. juli 2013 - kl. 6:42 - af

Igennem 20 år , med lidt pauser indimellem , er min familie og jeg kommet som turister i Skagen.

I de sidste 12 år, også med lidt pauser, har min familie og jeg boet i “Ankerhus” på Havnevej/Østre Strandvej, med andre ord “lige i smørhullet”.

Når man vil bo der, må man forvente lidt larm, de første år, var det larmen fra folk der gik hjem fra Sussi og Leo’s koncerter og i de seneste år har det været fra diskoteket “Buddy Holly”.

Efter en ferie i jeres dejlige by i år i uge 29, må vi dog konstatere, at lydniveauet godt nok er taget til og jeg mener virkelig T I L !!!

Nu er der extrem høj musik ikke kun fra Buddy Holly, men der er også DJ i cocktailbaren hos HR.Høyer og så er der sørme også lige en partybus, der holder i tomgang og spiller endnu højere musik, for at overdøve de andre to etablisementer.

Men det virker som om, at Skagen by, vil gøre A L T, for at tilfredsstille de tørstige unge der kommer til byen, I vil endda bryde loven eller er loven simpelthen suspenderet i Skagen om sommeren ? For det er da ikke lovligt, det der foregår. Ja, natten til fredag eller fredag om morgenen kl. 4, synes de på Buddy Holly, at deres saxofonspiller skulle spille i det fri og sørme om der ikke stod 4 politibetjente og kiggede på, det gjorde vi andre også, for det var umuligt at sove, til trods for at vi boede på 2. sal og sov mod gården.

Der er også diskoteker i midtbyen i Horsens, hvor jeg bor, men vi kan ikke høre dem, hvorfor kan man slet ikke undgå at høre det i Skagen ?

Hvor er det synd, at der er gået “Jomfru Ane gade” eller man kunne også sige “Løkken” i jeres dejlige by, der skal nok gå lidt tid inden vi kommer på besøg igen, man kan jo håbe på, at der er en politiker eller flere der finder ud af at Skagen ikke skal være det “vilde lovløse nord” i fremtiden.

Indtil da, må jeg jo overveje om jeg skal tage til Løkken, de fik jo lavet byen om fra partyby til turistby, så det kan lade sig gøre.

Med venlig hilsen

Lene Bundgaard
Horsens

26 kommentarer til “Læserbrev: Det vilde og lovløse nord” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

26 kommentarer til “Læserbrev: Det vilde og lovløse nord”

  • Hej Mille

    Tak for et både godt og sagligt indlæg der er til at byge videre på.

    Du har fuldstændig ret i at vi i Skagen får de gæster som vi skaber faciliteter til.
    Vi har i Skagen et rigtigt godt gå i byen og restaurant område der strækker sig fra Bryghuset ned til Jacobs og via havnevej ned til Skagen Fiskerestaurant og Pakhuset.
    Området er bygget op af personer der har turdet at investere i deres målgruppe.
    Skal de nu jages for at have skabt en omsætning og arbejdspladser til gavn for alle?
    Kan det ikke tænkes at hvis der i Skagen var blevet investeret lige så massivt i andre målgrupper, at det så ville afspejle sig i de besøgende der kommer til byen.

    Der er godt nok investeret i en oplevelses/legeplads til de mindste børn (placeret 10 m. fra et udskænknings sted!), en skaterbane som består af små ramper (lidt i stil med hvad man ser hos en mindre boligforening i større byer) der hurtigt kan fjernes hvis området skal bruges til noget andet! og en parkour bane der består af 3 cement blokke! Det badeland vi tilbyder er en svømmehal der ikke er blevet moderniseret i 20 år.

    Kan det som er lavet for børnefamilier i Skagen måle sig med hvad andre feriebyer i Vendsyssel har bygget op? ville vi som børnefamilie selv vælge Skagen som base i en ferie? eller måske kun som et udflugts mål? Er Skagen et sted vi som bedsteforældre vil tage børnebørnene med på ferie, når man tænker hvad nyhederne fokuserer på?

    Det er jo ikke fordi vi ikke har mulighederne eller pladsen til at gøre noget, måske mere en manglende vilje til at udnytte de muligheder der ligger lige for.

    Vi har skolemarken ved kappelborg til at lave et permanent børne/ungeområde lidt væk fra udskænkningsstederne og alligevel centralt placeret. vi kunne vel også i Skagen få et kommunalt garanteret lån (lidt i stil med hvad der er givet til Frederikshavn svømmebad, således deres svømmebad kan udbygges så den kan klare sig i konkurrencen med Sæby svømmebad) til modernisering af vores svømmebad.

    Vi bliver jo nok nød til at indse, at i den nye tid med internet vil man i stigende grad undersøge hvad der er at komme efter, inden man rejser på ferie.

  • Jørgen Carlsen

    Hej Mille
    Hvor er det godt og rigtigt sagt. Skønt med en positiv synsvinkel. Konstruktiv kritik er en god ting. – Tak for indlægget ! 🙂
    mvh Jørgen Carlsen

  • Uha, man bliver helt dårlig af at læse den debat her… hvor er det pinligt og virkeligt dårlig reklame! Man jager en turist væk og samtidig blander man en irrelevant kommentar om en ulovlig tilbygning ind i debatten, der ikke har noget med sagen at gøre – hold fast, hvor får man sig én på grineren!

    Hvordan kan man tillade sig at bede en turist om at blive hjemme fra en by, der i den grad er i økonomisk krise – er det ikke turisterne, byen skal leve af? Hvad med at foreslå damen, hvor der er mere fordelagtigt at bo, end midt nede i en festgade, i stedet for at jage hende fra porten?!

    Tror desuden man tager meget fejl, hvis man tror, det er de unge mennesker, der lægger de fleste penge i byen. Er af den mening, at man burde satse lidt mere på børnefamilierne samt det lidt ældre publikum. Det er dem, der har råd til at skeje ud i tøjbutikkerne, restauranterne mv. og dermed sikrer byens eksistensgrundlag, så derfor burde byen tænke på at gøre byen attraktiv for netop disse målgrupper og ikke jage dem væk.

  • utroligt folk klager over det mindste synes da det er træls for folk som generes af støjen , men husk nu det kun er en kort periode det er så galt.

  • Karin Nordmann

    Jo, jo. Men det var støj om natten! Naboerne havde nattero!
    Dengang tog man hensyn!

  • Lige til Info .
    For 40 år siden lå der en Maskinfabrik og en Kegle/Bowlinghal lige der i området.
    Jeg tænkte de må da også have larmet lidt.

  • det kan nu godt være at vi også fremover skal leve af turisterne – men alle kan altså ikke være kustoder i Skagen museums by – jeg kan godt klare støj – men derfor behøver Havnegades beværtninger, vel ikke at “blæse” folk ud af sengene – kl. 3 om natten.

    og da jeg for snart 40 år siden købte min bolig – var vores område ikke plaget af støj – som nu – det er blevet mere for hvert år der er gået – og bare rolig
    Jeg er ikke et senilt oldfund endnu, og kan godt nyde musik af næsten alle slags, men det skal vel ikke nødvendigvis være, så højt at øregangene skal blæses ud.

  • syntes vi alle skal tænke på at skagen også skal ha noget og leve af i fremtiden jeg arbejder selv hvor der kommer mange turister om sommeren og mange fortæller de har kommet her helt fra barn og kommer nu selv med deres børn , der er nød til og være noget til de unge menneske, så deres oplevelse af skagen er god hvis ikke de har en god ferie når de kommer som ung. hvad skal så få dem til og komme tilbage når de bliver ældre . det kan da ikke nytte vi kun yder service for de pensionister der kommer fordi de ikke larmer , syntes det er skønt med noget liv i byen og kan man ikke klare larmen så må man vælge en bolig længer væk , skagen om sommeren er ikke skagen uden nattelivet i havnegade 😉

  • Lene..
    Kan kun give dig ret i alt det du skkriver og ja vi kan høre larmen langt væk fra selve kilden så det må være forfærdeligt for dem som skal være i larmen hele tiden.
    Prøv du bare at spille lige så højt, så skal du nok få et par bemærkninger over hækken vil jeg tro..dog ikke hvis det kun er en enkelt gang så overlever man sikkert nok 🙂
    Vil også ønske alle en rigtig god sommer her i vores dejlig Skagen

    Mvh. Fru Olsen og hund..

  • Prøv at forestille sig nu lukker vi, hjem og sove, selv om kl er 0900 om morgen men nu begynder naboen at spille giro 413 med jørgen hjorting for fuld skrue så tænker man skide nabo ,,,, bare en tanke god sommer

  • med al respekt for både skagboer og turister, så må man gerne tage lidt hensyn til naboer, så alt ikke bliver til det helt store åbne musikparty. Og støjniveauet er altså meget højt – bor selv flere kilometer væk fra Havnegade, når der er fest i gaden – så høres støjen tydeligt ved mig.
    jeg ved, at hvis jeg spillede ligeså højt på min bopæl – så ville der ikke gå længe inden, at politiet stod på min bopæl og bad mig om at skrue ned for larmen.

    Så jeg mener ikke, at det er for meget at forlange, at der ikke spilles så højt, selvom det “kun” er nogle uger – det drejer sig om – alt skal ikke handle om – hvad vores turister ønsker – selvom – nogle skal leve af dem.

    Tænk da også på de stakkel mennesker som skal arbejde i den forfærdelige støj – som sagt – var det på en arbejdsplads det fandt sted – så var arbejdet blevet nedlagt af arbejdstilsynet for længst – og høreværn ville være påbudt

    god sommer

  • Denne debat er ikke ny og kommer op hver eneste år når kalenderen siger uge 29.
    Men som der også står skrevet allerede flere gange kan man ikke forvente at der er perfekt nattero kl. 02.00 på Havnevej især ikke hvis man har valgt at leje sig ind ovenpå et diskotek…
    Tror bare man skulle se sig lidt bedre omkring hvor man burde leje sig ind i byen, hvis det er ro man søger og ikke byens fest centrum.

  • Jeg vil absolut ikke skrive i den tone nogle ligger an her på læserbrevet. Men der skal ikke herske tvivl om at der er problemer, der skal ordnes sådan som Restaurationsforskriften forlyder. Hvis alle overholdt denne var der netop ikke disse problemer – kun skønt at også pengestærke turister også lægger/mærker disse og tør skrive et indlæg.
    Og ja man skal være parat til at få respons ikke beskyldes for det ene eller andet.
    .

  • @Lene – Det er jo lige netop nu, at der skal tjenes penge, så der er “råd” til at holde åbent, i de perioder, hvor de turister, der gerne vil besøge et stille og roligt Skagen kommer.
    Jeg syntes, vi er en heldig by, der ikke som Løkken lukker og slukker, når turisterne er taget hjem. Så kan det godt være det kræver nogen ugers “larm”. Det tager jeg gerne med.

  • Det er utroligt at man ikke kan diskutere i en ordentlig tone. Der er ingen grund til at bede en trofast Skagenturist om at blive i Horsens. Det er netop den voksne trofaste købestærke turist Skagen har behov for. Så lad være med at skrive at Lene og andre bare kan blive væk fra Skagen. Det er for lavt at skrive sådan. Det er ikke det vi vil være kendte for.
    Det er ganske få uger/dage der er unge turister, der går på diskotek i Skagen. Deres hærgen gennem byen gør, at voksne mennesker ikke ønsker at komme her. Disse voksne turister(og børnefamilier) som vi gerne vil have til byen, ønsker den stemning som Skagen tidligere bød på. Det er ikke den ulidelige larm som diskotekerne byder på, som de ønsker. De vil gerne gå ud og spise og dermed understøtte de dejlige restauranter i byen. De lægger mange penge i byens forretninger, de forretninger som vi fastboende alle ønsker også er her om vinteren og også næste år. Det er dem der gør Skagen værd at leve i. Dem der giver den specielle Skagen stemning.
    Med hensyn til hvem der har ret til at være der, er der vist ingen der ønsker, at der ikke også er diskoteker for de unge. Ønsket er blot, at de gældende regler om lukkede døre og vinduer, og et lydniveau i overensstemmelse med lovgivningen osv overholdes. Det er ikke de regler, der følges hverken nu her om sommeren eller resten af året. Det er derfor ikke specielt sjovt for de der bor tæt på. Og heller ikke for de mange der bor længere væk. Bassen kan høres langt langt væk. Husk også på, at husene på Havnepladsen, Gittesvej og Kappelborgvej også lå der for 100 år siden. Det gjorde diskotekerne ikke.
    Desværre må man være enig med såvel politiet som de indlægsskrivere der karakteriserer Skagen som det nye Løkken. Er det virkelig det vi ønsker?
    Behandl vores turister godt, dem kan vi ikke undvære. Og der skal være plads til alle, men der skal tages behørigt hensyn.
    Fortsat god sommer.

  • Kære Mette
    Eftersom jeg følger meget med i debatten mht Copa Cabana, så ved jeg med 100% sikkerhed, at ejerne af diskoteket har gjort alt hvad de kunne, for at overholde de pågældende regler mht musik og åbningstider.
    Nu ligger landet sådan, at Copa har døgn bevillig, hvilket jo vil sige at copa kan have åben døgnet rundt, og dermed ikke kun til kl 5, som du nu påstår. OG ejerne har fået sat en begrænser på deres anlæg så det kun kan spille det som er tilladt. Dermed har du ingen grund til at klage mere over støj da alle reglerne bliver overholdt. Men inden du begynder at kaste sten når du selv bor i et glas hus, så husk lige at tænke på den ulovlige tilbygning du har.
    Og hvis du virkelig selv vil gøre noget ved problemet så kunne du evt gå med til at rive den væg ned som binder Copa og dit hus sammen. Og klag alt det du vil til politiet men de kan intet gøre.
    Kan du have en forsat god aften Mette 🙂

  • Martin Olesen

    @ Lene – hvis ikke du kan li lugten i bageriet, burde du blive i Horsens, finde et andet sted at indlogere eller blive væk i uge 29.
    Jeg tror, at de fleste nyder denne tid i Skagen med massere af glade turister i vores by.

  • Jeg fatter da ikke at Lene Bundgaard vælger at leje sig ind lige i “smørhullet”, når hun ikke kan få sin nattesøvn. Det er altså på diskotekerne og på havnen at der sker noget om sommeren, og hvis ikke vi “tilfredstiller” turisterne, hvordan tror du så at Skagen ser ud om nogle år? Der er nu engang en del som prøver at drive forretning heroppe om sommeren ( Løkken-tilstande eller ej), og det er, desværre, det som byen overlever på. Vi har, desværre, ikke al den industri, fiskeri, fabrikker m. mange ansatte osv. som vi havde for år tilbage. Og kan man ikke lide byen som den er, så vil jeg foreslå at du holder ferie andetsteds. Fortsat go sommer.
    Med venlig hilsen
    L. Andersen

  • Vi har været utallige somre og andre ferier i Skønne Skagen. Vi har altid boet godt da vi har valgt logier hvor der er mere ro. Det er jo valgfrit hvor man vil leje sig ind. Og vi vil også fremover glæde os til at nyde det i Skagen. Så på gensyn Skagen fra nogle Østjyder.

  • Jeg vil give damen ret – der er ufattelig meget støj – selv om man bor flere kilometer fra Havnegade – så ryger ens nattesøvn. Men “støjen” er åbenbart også tilladt i sommerugerne for at tilfredsstille vores turister.

    Det er jo ikke alle mennesker, som er vilde med musik, klokken 3 om natten
    – og hvem skal man rette henvendelse til, når støjniveauet skal måles?

    På arbejdspladser er der påbudt høreværn – men diskoteker er måske ikke underlagt de regler?

    god sommer

  • Mette er det bedre med en ulovlig tilbygning? Det er også flot at placere sig op af alle byens diskoteker og værtshuse.. Flot

  • Flemming Eriksen

    Der er andre steder i Skagen at bo hvor der er mindre eller slet ingen larm .

  • Jamen så bliv da i Horsens, der er nogen der prøver at drive forretning!

  • Mette M Diget

    Du har så evig ret Lene, der er gået Løkken i Skagen. Det vilde lovløse nord eksisterer – intet bliver overholdt i den forbindelse. For det er ikke politiets primære opgave at sørge for at døre og vinduer er lukkede, kun at holde “orden” i gaden, citeret fra en betjent i nat. Det er de alt for få til, med så mange steder der ikke overholde reglerne.

  • jeg må sige medlidenheden til dig Lene Bundgaard er langt henne og hente, at man vælger og leje en lejlighed i Ankerhus vel viden Buddy Holly er lige overfor og hr højer ligger i stuen og så i uge 29 hvor det gang på gang er fortalt i medierne der er mange unge i skagen , det må man sige er dumhed hvis man ønsker ro, jeg siger hurra til hr højer og Buddy Holly hvis det er lykkes og trække en masse kunder til det er jo trods alt det de lever af, og til dig lene vil da foreslå du en anden gang du kommer finder en lejlighed der ikke ligger oven på en nat klub, som jo har lagt der i flere år, der findes mange skønne steder hvor der er ro, ellers ma du hils i løkken. da indbygger tallet stiger til ca 50000 om sommeren kan vi sikkert godt undvære en sur dame der mangler sin nattesøvn og selv har valgt og leje en lejlighed på et hjørne hvor alle skagens nat klupper er samlet 🙂 til jer unge bliv enlig ved med og komme i uge 29 ,skønt og se i også kommer , til politiker håber i stadig i fremtiden vil lade havnegade tjene penge i sommermåneden så vi kan overleve vinteren her oppe , venlig hilsen en skagbo 😉

  • Plan- og Miljøudvalget har haft det på agendaen den 25. juni; men det ved ordensmagten måske ikke: http://goo.gl/rDBQd

    Go’ ,og forhåbentlig støjfri, weekend

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Det vilde og lovløse nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER