Vurderingsaften på Skagens Museum
20. juli 2013 - kl. 9:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kom og mød Alexa, Frederik og Jesper Bruun Rasmussen samt maleriekspert Birte Stokholm, der sammen vurderer både skagensmalere, kunst i al almindelighed og også gerne andre effekter på Skagens Museum tirsdag den 23. juli kl. 18-20.
Har du effekter, som du overvejer at sælge på auktion? Ellers måske bare er nysgerrig på at høre værdien af? Så læg vejen forbi, når Bruun Rasmussen Kunstauktioner kommer til Skagen for at vurdere kunst, antikviteter og design. De søger både effekter til efterårets auktion i Bredgade i København, såvel som deres vores daglige net-auktioner. Bruun Rasmussen har efterhånden gennem flere generationer sat auktionsrekorder for skagenskunst anno 1870-1920 og har en trofast skare af både danske og internationale samlere der byder ved deres auktioner. Således har de opnået salgsrekorder ikke blot for bl.a. P.S. Krøyer, Michael og Anna Ancher, men også kunstnere som Christian Krohg, Holger Drachmann, Carl Locher, Oscar Björck, Viggo Johansen og Tuxen.
Vel mødt tirsdag den 23. juli kl. 18-20 på Skagens Museum, Brøndumsvej 4. Dørene åbnes en halv time i forvejen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vurderingsaften på Skagens Museum' til en bekendt