Lisette Vind Ebbesen - direktør, Skagens Museum
Kunst og Natur tager (igen) på tur
28. juli 2013 - kl. 14:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagens Museum har i samarbejde med Naturstyrelsen, Vendsyssel denne sommer arrangeret cykelture ud i naturen omkring Skagen med fokus på de lokaliteter man også møder på museets særudstilling STEDSANS – skagensmalernes landskaber.
Det er et arrangement kaldet Kunst og Natur på Tur, som denne anden gang, onsdag den 7. august afholdes i selskab med Skagens Museums direktør Lisette Vind Ebbesen og naturvejleder Villy K. Hansen.
De to vil sammen undervejs på ruten fortælle nærmere om de besøgte steder, om kunst og kunstnere, om Skagen, lyset og naturen.
Turen går fra Brøndumsvej v. Skagens Museum kl. 18.30, gennem Vesterby, ad Gl. Kirkesti til Den Tilsandede Kirke, herfra videre igennem Skagen Klitplantage til Rødstensvej og kysten. En god tur på ca. 20 km på hjul samt 2,5 km. til fods – alt sammen i et tempo som alle kan klare
… og så er det ganske gratis. Tilmelding er ikke nødvendigt.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunst og Natur tager (igen) på tur' til en bekendt