Toner i sommernatten
30. juli 2013 - kl. 6:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
– koncert med violinist og bratchspiller Thomas Hove i Hulsig kirke
Thomas Hove er uddannet på Det fynske Musikkonservatorium i viola (bratch) og violin, afsluttende med en pædagogisk examen i 1985. Senere tog han præliminær organisteksamen samt korlederuddannelsen. Siden har Thomas været korleder for forskellige kor, underviser på musikskolen, samt lejlighedsvis musiker i Fredericia Sinfonietta. Thomas Hove er dirigent for Danske Forsvarsbrødres Kor i Kolding, Lyngsoddekoret samt kirkekoret i Søvind, hvor han også er organist.
Ved aftenens koncert, hvor Thomas Hove vil blive akkompagneret af kirkens organist, Jette Plougheld, skal vi bl.a. høre en sonate af Vivaldi, en romance af Johan Svendsen og en sats for soloviolin af Max Reger. Programmet byder desuden på musik af Fauré og Grieg.
Hulsig kirke tirsdag den 30. juli kl 19.30. Fri entré.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Toner i sommernatten' til en bekendt