Stilen lagt for en fed fest på Jakobs
9. august 2013 - kl. 17:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I aften og lørdag aften kl. 22:30 spiller “Romhandlerens kvartet” på Jakobs.
Romhandlerens Kvartet har gennem de senere år med stor succes kunne opleves på steder som Pigen og trompeten og Old Games Pub i Aalborg.
Udover de offentlige optrædener, har kvartetten desuden været meget efterspurgt til bryllupper og private arrangementer af nærmest enhver art.
I forgrunden er Ulrik Sørensen, der som den eneste af Romhandlerens samlede besætning, har spillet med på (næsten) hvert eneste job, siden starten for mange år siden. Udover kvartetten tager Ulrik en del ud på solo-optrædener og deltager desuden i de øvrige Romhandler bands.
Der ligger derfor en stor portion erfaring til grund for kvartettens optrædener og med solid musikalsk backing, bestående af Nils Munk (bas), Martin Krone (trommer) og Per Jensen (keyboards) er stilen lagt for en fed fest, med masser af dans og syng-med for publikum/gæster. Repertoiret tilpasses det enkelte arrangement og spænder bredt. Lige fra ældre klassikere til nyere radio hits.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stilen lagt for en fed fest på Jakobs' til en bekendt