Arkivfoto.
Svær pokalkamp venter Skagen
9. august 2013 - kl. 8:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Idræts Klub kommer på en svær opgave når de på tirsdag d. 13. august kl. 18:30 tager imod det øjeblikkelige førerhold i NordicBet ligaen (1. division), Hobro IK på Spar Nord Arena.
Efter de første 2 kampe i 1. division ligger Hobro på førstepladsen med 6 point. Senest blev det til en 5 – 0 sejr over nedrykkerne fra Silkeborg på Hobro IKs hjemmebane, DS Arena.
Skagen Idræts Klub startede deres Pokalkampe i foråret med sejre over Syvsten IF fra Serie 3 med 6 – 0, Brønderslev IF fra Serie 1 med 2 – 1, FfI med 6 -3 mens forårets sidste Pokalkamp mod Lindholm fra Danmarksserien blev til en sejr på 4 – 3 til Skawboerne på Spar Nord Arena.
Så mød op på Spar Nord Arena tirsdag d. 13. august hvor SIKs herrer i Serie 1 tager i mod Hobro IK fra 1. division. Der er lagt op til en god pokalfight eftersom SIKs hold gerne vil prøve om de kan vinde. Og som der står skrevet et sted på Facebook – ”De er gule og blå – dem plejer vi at slå”. Mon der her tænkes på Brøndby kampen for snart 26 år siden?
Dørene åbnes kl. 18:00 hvor der er tændt op i grillen, sodavand og øl er lagt på køl. Entré kr. 20,00, pensionister og børn gratis adgang.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Svær pokalkamp venter Skagen' til en bekendt