I ord og toner – mellem billedkunst
20. august 2013 - kl. 11:24 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ghita Nørby og Lars Hannibal på Grenen Kunstmuseum.
Fredag den 23. august kl. 19.30 holder Skagen Musik- og Teaterforening sit sidste sommerarrangement.
En aften hvor Danmarks store skuespiller Ghita Nørby bl.a. vil læse nogle af sine favorit-eventyr af H. C. Andersen og underfundige og livskloge fabler af La Fontaine, i Johannes Møllehaves sprudlende oversættelse.
Guitaristen Lars Hannibal vil skabe underlag af eftertænksomhed med smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire.
Eventyrene, fablerne, de små anekdoter og historierne (også fra et langt liv på scenen) formidles til publikum i en intens og intim atmosfære, hvor man fornemmer deres årelange venskab.
Det Kongelige Teaters ”Grande Dame” behøver ikke nogen omfattende præsentation. Ghita Nørby er kendt af de fleste både for fremragende præstationer på teatrenes scener, i meget forskellige typer roller i TV-teatret og ikke mindst i mange danske film det seneste halve århundrede.
Ghita Nørby modtog en Æres-Robert for en lang og usædvanlig indsats og karriere for dansk skuespilkunst. Det var en rørt og glad Ghita Nørby som blandt andet takkede med ordene: »Jeg er så fantastisk glad for at være gammel. Jeg kan kun sige: Glæd jer. Det er en stor værdi. Uden botox og kun med det ansigt, livet har givet mig. Det er det, jeg bryder mig om. Sådan er mit liv. Det er sådan, jeg er« og Ghita Nørby syntes ikke at hun har ‘vundet’ sin Æres-Robert “Den er jo resultatet af mange års hårdt arbejde. Jeg føler ikke, at jeg har vundet den. Jeg føler, at jeg har levet den.”
Lars Hannibal, som ganske vist er lidt yngre, man har dog det meste af et halvt århundrede leveret blændende klassisk guitarspil alene eller sammen med andre i forskellige konstellationer – og nu de senere år i dette spændende samspil og samarbejde med Ghita Nørby.
Fra tidligere af deres fælles optrædener går der frasagn om en myndig, fængslende fortæller, der inddrager lytterskaren i sine fortællingers eventyrlige spin – perler fra den folkelige skat – flankeret af fine musikalske vignetter.
Måske kan man med nutids sprogbrug betegne konceptet ’Eventyr og Musik’.
Hvad kan mon konkurrere med en skøn sommeraften: udsigt til Grenen – Vendsyssels nordspids – i selskab med Ghita Nørby og Lars Hannibal?
Der er billetsalg (kr. 150,-) på Grenen Kunstmuseum og på Turistkontoret.
En kommentar til “I ord og toner – mellem billedkunst” under annoncerne.
Til lykke til alle børn med den nye legeplads, der af vore 5 blev flittigt mbrugt.
Et hjertesuk: Børnene er ikke til at drive hjem, og det ville være herligt, hvis der op ad muren til Kappelborg blev sat et par bænke til “trætte” bedsteforældre, hvorfra de kan holde øje med børnene.