Målstregen ved Green’s Pub & Cafe dagens absolutte højdepunkt.
Cykelholdet Tourdeskagen fejrer 5 års jubilæum
22. august 2013 - kl. 7:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tro mod traditionen sætter de cykelglade drenge fra Middelfart sig endnu engang i sadlen for at tilbagelægge 302 kilometer fra Middelfart til Skagen – på blot en enkelt dag. Dette års udgave af Tour de Skagen er for den største del af holdet noget helt specielt, da holdet i år kan fejre halvrundt jubilæum. ”Dette års tur er jo noget særligt . Vi kan fejre 5 års jubilæum, og det er i sig selv stort, hvis man tager i betragtning, at det hele startede med væddemål. Vi glæder os hvert år, og har svært ved at se, hvordan vi skulle kunne undvære denne dag”, udtaler holdets sportsdirektør Kevin Jönsson.
Siden holdets start er iværksat mange tiltag for at udbrede cykelentusiasmen til folk udenfor cykelholdet. Holdet har egen hjemmeside, er kommet på de sociale medier og har sørget for livestreaming af cykelturen. Det er igen i år muligt at følge holdet både indefra og udenfor servicebilerne.
– ”Vi oplevede en kæmpe opbakning og interesse fra vores netværk, og mange har ønsket at følge med på turen. Derfor var det ikke nok med løbende opdatering på vores hjemmeside http://www.tourdeskagen.dk/ , og vi var derfor nødt til at have en direkte transmission også. Så nu har vi under hele turen 3 kameraer kørende”, fortsætter sportsdirektøren.
Årets jubilæum skal naturligvis fejres med manér, og cykelholdet har derfor planlagt, at årets tur skal en have ekstra spandfuld kul.
– ”I år skal vi have det sjovt, og vi har taget alle midler i brug for at sørge for, at vi får endnu en fantastisk dag. Vi har blandt andet hentet en af vores gamle ryttere hjem fra USA, så han kan være en del af jubilæet. Det bliver en rigtig god dag, og som sædvanlig er målstregen ved Green’s Pub & Cafe dagens absolutte højdepunkt”.
Årets cykeltur køres den 23. august, og cykelholdet sætter gang i pedalerne, med afgang fra Middelfart, klokken 05.00. Forventet ankomst kl. 17-18. Sædvanen tro afsluttes dagen foran Green’s, hvor der efterfølgende er fælles spisning.
Green’s Pub &Cafe vil som vanligt følge sine ryttere på stormskærm under hele turen til målstregen.
2 kommentarer til “Cykelholdet Tourdeskagen fejrer 5 års jubilæum” under annoncerne.
Hej Bitte.
Mange tak skal du have 🙂
Hele TdS holdet ser meget frem til endnu engang at lande i Skagen sidst på eftermiddagen i morgen. Men jeg kan garantere at alle på holdet venter med de grønne flasker til vi når målstregen ved Green´s Pub & Cafe. Men så skal det også fejres. Vi håber at mange vil tage imod os når vi lander imellem 17 og 18.
Kære cykelhold.
Jeg vil ønske jer tillykke med jeres jubilæum. Det er virkelig sejt! Det er bare rigtig mange kilometer at tilbagelægge på samme dag. Utroligt at man kan samle så mange cykel entusiaster. Jeg kender en flot fyr fra Skagen som snart er 67 år. Han
er stadig med på holdet! Flot gået! Hvis et af hans behov bliver opfyldt, som er “vand” i grønne flasker, så kan cykle meget længere.
Rigtig god tur!!