Sidste gang Kunst til Middag i år
28. august 2013 - kl. 6:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kunst til Middag – med museumsinspektør Mette Bøgh Jensen og Brøndums Hotel.
Torsdag den 29. august kl. 18 byder Skagens Museum for sidste gang i 2013 indenfor til det eksklusive helaftensarrangement Kunst til Middag. Her bydes på medrivende historier, eksklusive kig ind bag kulissen efter lukketid samt ikke mindst god mad og drikke. Museets inspektør Mette Bøgh Jensen er denne aften guide og værtinde, og åbner dørene på Brøndumsvej 4 med en omvisning på i museets udstillinger. Der sluttes af med et glas vin i selskab med de portrætterede skagensmalere i Brøndums spisesal, hvorefter selskabet bevæger sig over i nogle lige så historiske rammer i form af Brøndums Hotel, hvor køkkenchefen Anders Rex har kreeret en to-retters menu med udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Der vil efterfølgende være mulighed for at slutte af med kaffe i Pejsestuen – Mette Bøgh Jensen deltager i hele arrangementet og svarer gerne på spørgsmål undervejs.
Billetter og mere information om menu m.v. på www.skagensmuseum.dk
Pris kr. 500,- pr. person (prisen inkluderer alt undtaget drikkevarer på Brøndums Hotel)
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sidste gang Kunst til Middag i år' til en bekendt