Mindeord om Kaj Gundersborg Lauridsen

6. september 2013 - kl. 8:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

På årets sidste sommerdag fik Kaj Gundersborg Lauridsen fred efter lang tids sygdom. Under et lyseblåmalet loft, der skulle minde ham om himlen og havet, døde han 82 år gammel i sit hjem i Skagen og efterlod sig konen Tove Rosdal Lauridsen, tre børn og syv børnebørn.

Kaj blev født d. 21. juni 1931 i Esbjerg, som den ældste ud af en søskendeflok på fire. Kaj var i sin barndom lidt af en ballademager, der gik på jordbærrov i faderens køkkenhave, sneg sig ind i cirkusser og råbte øgenavne efter nazistiske skolelærere. Desværre havde han det med at blive opdaget i mange af sine numre, og hans bare bagdel og store ører måtte derfor stå model til mange slag med spanskrøret. Hvad der var mellem ørerne tog dog heldigvis ingen skade, og Kaj kom derfor i realskolen, hvorefter han blev smededreng, hvilket ledte til et maskinmesterstudie i København. I en tid, hvor uddannelse ikke var gratis og SU ikke noget, der automatisk tikkede ind på bankkontoen hver måned, formåede den unge esbjergenser at gennemføre en videregående uddannelse i København og dermed lægge verden for sine fødder. Med en ansættelse som maskinmester på et handelsskib blev London, New York, New Orleans, Havanna og Congo River således alle destinationer, som Kaj kunne fortælle den unge sygeplejerskestuderende Tove om, da han blev sejlet hjem til Danmark og indlagt efter at være blevet alvorlig syg i Mellemamerika. Sygdommen skulle dog vise sig at være held i uheld, da Kaj og Tove gik hen og forelskede sig og Kaj igen blev rask. De giftede sig, og en forårsdag i april 1955 kom deres førstefødte datter, Ann, til verden, og hun skulle siden blive storesøster til to brødre og en søster. Den nye tilværelse som familiefar fik Kaj til at skifte de syv verdenshave ud med danske farvande, og med sin nye ansættelse hos det danske fiskeriministerium måtte Kaj flytte sin familie fra Esbjerg til Nexø og fra Nexø til Nyborg, inden de slog sig ned og byggede hus i læ af Byfogedskoven i Skagen i 70‘erne. For Kaj var det dog ikke nok blot at kunne se de smukke træer gennem vinduet, og han satte sig derfor med stor passion for at skabe en have fyldt med duftende roser, søde jordbær, sprøjtefrie grøntsager og sunde urter. De sunde urter og Skagens friske havluft til trods, oplevede Kaj dog et stort helbredsmæssigt tilbageslag i 2001, hvor han i månedsvis svævede mellem liv og død. Han overlevede på næsten mirakuløs vis, men måtte til gengæld tage afsked med sin ældste datter, Ann, i 2002, som døde under et år efter, hun fik stillet diagnosen på den sjældne hjernesygdom, Creutzfeldt-Jacob. Smerten over at skulle begrave sit barn og sit eget skræntende helbred til trods, beholdt han dog sit glimt i øjet og yndede som bedstefar at fortælle historier om den store verden fra sin plads ved pejsen, synge gamle sange fra smedekoret Vulkan eller give gode råd om snedkeri og havepasning. Selv i den sidste tid kunne hjemmeplejerne, der sammen med hustruen Tove og datteren Inger plejede Kaj på daglig basis, altid være sikre på at få en joke eller en frisk kommentar med på vejen. For Kaj elskede livet og slap det ikke frivilligt. Selvom kræftcellerne delte sig uhæmmet, og hans muskler krampede, havde han øje for de små glæder i hverdagen og var taknemmelig over, hvad han havde og hvad, der blev ham givet.

Det sidste Kaj så, inden han lukkede øjnene for sidste gang, var det lyseblå loft, der mindede ham om himmelen og havet. Dermed fik han et glimt af det, som skal bære ham ud på hans sidste rejse, når familien slutteligt spreder hans aske dér, hvor hans livs eventyr begyndte.

Bisættelsen finder sted i Skagens kapel lørdag d. 7/9-13, kl. 11.00.