Foto: Per Frank Paulsen, TV2/Nord
55 årig skagbo dræbt i voldsom ulykke
25. september 2013 - kl. 11:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
To biler var i morges impliceret i et voldsomt sammenstød i nærheden af Uggerby. En 55-årig mand fra Skagen er blevet erklæret død på stedet. Det skriver TV2/Nord på deres hjemmeside.
Den anden implicerede i ulykken er en 31-årig mand fra Aalborg. Han er ikke kommet alvorligt til skade, men er kørt til et kontroltjek på Sygehus Vendsyssel.
Ulykken skete i en blød kurve, hvor den ene bil af ukendte årsager kom over i den modsatte vejbane, og det førte til et frontalt sammenstød, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.
Vejen var spærret på ulykkesstedet i flere timer, mens en bilinspektør arbejdede på at klarlægge årsagen til ulykken.
De pårørende er blevet underrettet.
Kilde: TV2/Nord
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '55 årig skagbo dræbt i voldsom ulykke' til en bekendt