Blå aften på Kappelborg

Blå aften på Kappelborg

27. september 2013 - kl. 20:28 - af

Blå September rykker i morgen, lørdag, 28. september, ind på Kappelborg og ind i biografsalen.

Der er blå aften på både filmlærredet og efterfølgende på ”scenen” i biografsalen.

Skagen Biografforenings bidrag til Blå September er en aften med blus i højsædet.

Først vises filmen Blues Brothers. Filmen er fra 1980 og den er for længst blevet en kultfilm.

Hovedrollerne spilles af John Belushi og Dan Aykroyd. De er et par småkriminelle bluesmusikere, og handlingen i filmen tager sin begyndelse da de to lover at hjælpe det katolske børnehjem, hvor de er vokset op.

Tæt forfulgt at både politiet og en flok nynazister går de i gang med at samle deres gamle band og for at skaffe 5000 dollars til børnehjemmet.

Efter filmen er der levende bluesmusik i den lille sal på Kappelborg, og det er med et par af Nordjyllands bedste bluesmusikere, Chris Andersen og Karsten ”Flukz” Klausen – tilsammen er de Harp’N Dobro.

I anledning af Blå September får de denne aften følgeskab af Carl Nielsen, som spiller på vaskebræt og washtub-bas. Carl Nielsen har blandt andre spillet sammen med Mads Toghøj.

Bluesaftenen er et samarbejde mellem kulturhuset Kappelborg og Skagen Bio. Billetter kan købes på biblioteket og på www.skagenbilletten.dk.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Blå aften på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger