Ølhunden glammer
27. september 2013 - kl. 6:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ole Sülow synger Osvald Helmuth-viser akkompagneret af Doris Sommerlund.
I foråret trak Ole Sülow og Doris Sommerlund fulde huse, da de på Kappelborg lavede en forrygende Osvald Helmuth- cabaret med en god stak af Osvalds elskede sange, som vi alle kan nynne med på.
Ole Sülows lune kommentarer og fortællinger om Osvald Helmuths omtumlede tilværelse, et medlevende publikum og Doris Sommerlunds sublime pianospil gjorde det til en uforglemmelig oplevelse.
Nu kommer de igen, og der er nye Helmuth-viser på programmet, men man skal naturligvis ikke snydes for ”I den mellemste køje”, ”Faders velje”, ”Sagt op” og ”Der er sol i hver eneste bajer”.
Arrangementet finder sted søndag den 6. oktober og man starter kl. 15.
Billetter à 50 kr kan købes eller reserveres på Skagens Bibliotek, tlf. 98 45 92 00. Man kan naturligvis også købe billetter ved indgangen -hvis der altså er flere tilbage.
En kommentar til “Ølhunden glammer” under annoncerne.
det er en dejlig mulighed for at høre flere af de dejlige sange og den helt specieelle måde de bliver tolket på ,glæder mig absolut til et genhør,