Hvor skal vi hen du…
4. oktober 2013 - kl. 9:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sådan spurgte skærmtrolden Hugo seerne for nogle år tilbage, og lod sig derefter dirigere fra tue til tue mens bomberne sprang omkring ham.
Frederikshavn Kommunes økonomi er også fyldt med miner i årene fremover, og det kræver politisk tæft og kreativitet at bringe så få af disse som muligt til eksplosion. Vi får desværre nok kun begrænset hjælp fra Christiansborg, da landspolitikerne gang på gang har vist, at den igangværende skævvridning af vores land mellem de velhavende storbyer og de skrantende udkantsområder, ikke har deres fornødne interesse.
I Frederikshavn er vi netop midt i budgetlægningsfasen for 2014, og den peger på to veje at gå: den røde, repræsenteret af S-SF og løsgængeren Jette Toft, og en blå i flere nuancer, repræsenteret af ikke mindre end 4 forskellige forslag fra henholdsvis V, C, O og LA.
Kogt sammen kan man sige, at den røde vej går ud på at friholde de bløde områder, de ældre, vore børn og vore udsatte medborgere. Dette kræver finansiering, og da penge jo ikke vokser på træerne eller lader sig bruge mere end en gang, så kræver det nytænkning. Den blå vej består mestendels af procentnedskæringer efter grønthøstermetoden, samt udlicitering af de bløde områder – sidstnævnte stærkt anbefalet af liberalismens lokale bannerfører, Peter Laigaard.
S-SF-Toft løsningens finansieringsmodel bliver med næserynken af de borgerlige kaldt kreativ og ”fugle på taget”. Vi har dog en tro på at de tiltag vi anbefaler kan lade sig gøre. Men det kræver at vi gør tingene på en anden måde. De gamle metoder giver kendte (manglende) resultater, mens nytænkning af metoderne måske kan give pote. Vi taler om en mere effektiv indsats med hensyn til salg af ejendomme. Vi taler om inddragelse af personalet i de situationer, hvor unødigt bureaukrati kræver uforholdsmæssigt store ressourcer, til skade for de borgere der har hjælp behov. Vi taler om forebyggende indsats. Vi taler om ansættelse af mere personale på de områder, hvor en investering på personalesiden kan nedbringe sagsbehandlingstiden – og således spare kommunale kroner, samtidig med at borgere i en svær situation får en hurtigere afklaring og hjælp. Fremmede fugle i den kommunale voliere, men hvem siger at det ikke kan lykkes?
I næste uger bliver det røde budgetforslag vedtaget – og vi i SF ser gerne en bredere opbakning, end der umiddelbart er lagt op til. Den 19. november bestemmer vælgerne så, om den røde vej skal sikres flertal i det kommende byråd, eller om kommunens borgere skal kastes ud i en ny omgang salamibesparelser og udliciteringer, hvor kostbar kommunal ekspertise risikerer at gå tabt til fordel for private firmaers mulighed for en bid af den kommunale kage.
Valget burde være let. Det burde være rødt. Det burde være SF!
Venlig hilsen
Søren Visti Jensen – byrådskandidat SF
3 kommentarer til “Hvor skal vi hen du…” under annoncerne.
Loading ...
Søren, du skriver så flot at SF kun ser fremad, og ikke vil bruge tid på at dvæle i det der skete for 4 år siden, men tror du at jeres egne vælgere vil være lige så blåøjet som sidste gang ?
Tror du selv på, at de vil bære over med at blive gjort til grin, fordi nogen blev tøsefornærmet, og gik over til den oplagte “fjende”, frem for at blive i det valgforbund som SF få dage før havde lovet troskab ?
Selv om mange var “dumme nok” til at lade sig narre sidste gang, betyder det ikke at de samme ikke er blevet klog af skade.
Spar på meningsløs jobaktivering. Arbejdsløse bliver sat til at lave en collage, når de deltager i et arbejdsprøvningsforløb hos det private jobfirma Hans Knudsen Instituttet, HKI. Eksemplet er hentet fra København, men Skagen spilder måske penge på lignende meningsløse projekter.
SF ser Fremad!
Med ovenstående slogan går SF ind i kommunalvalgkampen 2013. Vi har valgt at viske tavlen ren og ikke bruge vælgernes og vores egen tid på at dvæle ved begivenheder, der foregik for 4 år siden.
Man skal dog lære af fortiden, og derfor har vi arbejdet på at fjerne det, der var den grundliggende årsag til bruddet mellem S og SF, nemlig mangel på tillid de to partier imellem.
De sidste 3 år har vi i SF forsøgt at henvende os til S for at drage dem ind i budgetforhandlingerne – de to første gange dog uden held.
Tredje gang er som bekendt lykkens gang, og da vi forsøgte det samme igen i år, var kemien og tonen meget bedre.
Måske skyldes det, at de to partiers nye ledelser henover foråret og sommeren har holdt en række ”kaffeklubmøder”, for fordomsfrit at drøfte hvilke barrierer vi har overfor hinanden. Disse møder er forløbet ualmindelig godt, og har derfor naturligt båret i den retning, der nu har resulteret i et fælles budgetoplæg – støttet op af løsgængeren Jette Toft.
Det er ikke tænkt, at dette oplæg skal opfattes som ”et lukket papir”, hvor andre ikke kan tilslutte sig.
V, K eller andre er velkomne til at supplere med gode og fornuftige tiltag, så længe den politiske og økonomiske retning i forliget holdes. I SF ser vi meget gerne et bredt forlig omkring budget 2014 og de efterfølgende år.
I SF har vi i de forløbne år arbejdet som et ansvarligt parti, der har båret sine mærkesager igennem i den udstrækning det har været muligt.
Vi har i hele perioden holdt hånden under børne/unge- og socialområdet – samt været en markant spiller i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken.
I en svær tid har vi evnet at arbejde hen over den politiske midte – den evne vil vi også gerne føre videre til det kommende byråd – dog således at vi åbent bekender os til at tilhøre ”den røde fløj” og satser på at indgå i et kommende rødt byrådsflertal med en rød borgmester, hvis vælgerne vil give os mandat dertil.
Men et meget snævert flertal vil ikke være godt for en kommune, der er presset så hårdt som vores – og derfor vil vi gerne lægge op til et bredt samarbejde hen over den politiske midte, hvor alle gode kræfter arbejder sammen – så længe blot mål og retning holdes, som vi allerede lægger op til i det indgåede budgetforlig!