Strikkecafé på Biblioteket
12. oktober 2013 - kl. 8:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Én ret og to vrang. Tirsdag den 15. oktober knitrer strikkepindene på Skagens Bibliotek, snakken går og kaffen skænkes.
Der er atter Strikkecafé for alle, der har gang i et stykke strikketøj og som har lyst til at slå et par masker op i selskab med ligesindede.
Strikkecaféen foregår i en hyggelig krog på selve biblioteket, det starter kl. 19 og fortsætter et par timer.
Det er gratis, og man skal ikke tilmelde sig – bare møde op bevæbnet med strikkepinde og et par nøgler garn.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Strikkecafé på Biblioteket' til en bekendt