Det gode psykiske arbejdsmiljø
13. oktober 2013 - kl. 8:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
2. års eleverne i offentlig administration afholdte torsdag d. 10/10 2013 konference om det gode psykiske arbejdsmiljø i Maskinhallen i Frederikshavn.
Arrangementet var gratis, og deres kollegaer fra Frederikshavn og Hjørring Kommune samt Flådestationen Frederikshavn deltog i arrangementet. I alt var der 61, der deltog i arrangementet.
Dagen startede ud kl. 09.00, hvor der var en lille velkomst til alle dem der var mødt op, samt til foredragsholderne Niels Jakobsen fra HK og Henrik Davidsen fra ATP. Derefter var der et interessant oplæg fra Niels Jakobsen, hvor han fortalte om de valg, vi har og skal tage igennem livet om stress og om de udfordringer vi møder i vores hverdag.
Da klokken blev omkring 10.15 var der en kort pause med forplejning, hvor eleverne havde sørget for kaffe, sodavand, vand og en lille sandwich. Herefter var der endnu interessant oplæg fra Henrik Davidsen fra ATP, som fortalte om ATP, social kapital, psykisk arbejdsmiljø og mange andre spændende ting. Vi sluttede dagen af med en kort afrunding samt evalueringsskemaer.
Alt i alt en rigtig god dag, hvor eleverne skabte rammer for en spændende, lærerig og sjov dag. Temaet var en succes og vagte stor interesse, da det er noget der berører mange mennesker på deres arbejdsplads. Foredragsholderne gav deltagerne inspiration, kompetencer og metoder, som de fremover kan bruge i deres hverdag.
For at hele arrangementet kunne komme til værks, vil eleverne gerne sige stor tak til deres sponsorer:
Agaven
Le Pac
Vinoble
Euro Spar på Gl. Skagensvej
HK Nordjylland
HK Ungdom
Maskinhallen
Frederikshavn Kommune
Laila Heisel
Müehlhan A/S
Mange tak for alle der har bidraget til et rigtig godt arrangementet, foredragsholderne og alle deltagerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det gode psykiske arbejdsmiljø' til en bekendt