Efterårsjazz på Skagens Museum
14. oktober 2013 - kl. 6:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag den 18. oktober kl. 19.30 kigger Mads Tolling Quartet forbi Skagen med et repertoire der indeholder en række velswingende nyfortolkninger fra de sidste 50 års fælles musikhistorie.
Violinisten Mads Tolling bliver med rette ofte sammenlignet med en yngre Svend Asmussen. Ligesom den gamle danske violin-ekvilibrist formår Tolling at tage bidder af mange forskellige velkendte numre, pakke det ind i en vellyd af jazzede klæder og servere det på en facon hvor teknisk overlegenhed møder det naturligt og let klingende.
Tolling bor til daglig i USA og har der arbejdet sammen med en lang stjernerække af anerkendte amerikanske musikere som fx Stanley Clarke, Russel Ferrante og Stefon Harris. Hør selv på www.madstolling.com. Billetter til arrangementet á kr. 125,- ved indgangen eller via www.skagensmuseum.dk. Dørene åbnes en halv time før, og der vil være mulighed for at se udstillingerne inden.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterårsjazz på Skagens Museum' til en bekendt