Rod i historien – Da sørøveri blev lovligt

Rod i historien – Da sørøveri blev lovligt

4. november 2013 - kl. 10:40 - af

– Englandskrige og kaperkaptajner.

Adskillige sørøverskibe med svært bevæbnede sørøverkaptajner lå på lur langs især de nordjyske kyster under englandskrigen i årene 1807-1814.

”Krigen gik specielt hårdt ud over Nordjylland” fortæller arkivar Erik Christensen fra Nordjyllands Kystmuseum. ”Det var i det nordjyske de fleste kampe foregik, og det var både bønder og borgere det gik ud over, da den vigtige samhandel med Norge nærmest blev umuliggjort.

For at redde, hvad reddes kunne, udrustede landdelens købmænd adskillige sørøverskibe, mindre kanonbåde, hvis aktiviteter blev gjort lovlige gennem kongeligt udstedte kaperbreve.

Desuden opførtes et batteri ved Skagen Nordstrand med et kompagni infanterister fra 3. jyske regiment.

Alle fyr på land var slukkede i perioden, og der måtte ikke ringes med kirkeklokkerne, alt sammen for at gøre livet til søs så besværligt som muligt for de fjendtlige svenske og engelske handels fartøjer. I det nordlige Kattegat sejlede de relativt tæt under land, og derfor var netop Skagen, Sæby og Fladstrand et godt udgangspunkt for kaperne.”

Skagens 600 års købstadsjubilæum markeres af Nordjyllands Kystmuseum med ovenstående foredrag, som er det sidste i en række oplæg under den fælles overskrift ”Rod i historien”.

Temaerne har kredset omkring tyskernes besættelse af Danmark, livet i Skagen før havn og jernbane, og der har været fokus på krige, saltsydning og sandflugt.

Kom og hør om sørøveri og kaperkaptajner på Skagen By- og Egnsmuseum torsdag d.7.11. samt torsdag d.21.11. begge dage kl. 13.30-14.30.

Arrangementet er en del af EU- Interreg. projektet Marifus og er gratis for museets gæster.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rod i historien - Da sørøveri blev lovligt ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger