Månedens billede på Skagens Museum
5. november 2013 - kl. 8:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Normalt forbindes Anna Anchers malerier med lys og farve, men i billedet I det grønne fra 1884 er både lys og farve mærkbart fraværende. Billedet skiller sig på mange måder ud fra det, Anna Ancher blev kendt for at male, og det vil museumsinspektør Mette Bøgh Jensen fra Skagens Museum fortælle mere om i november, når maleriet er månedens billede på museet.
Torsdag den 7. og igen den 21. november kl. 14 er alle velkomne til at komme og høre Mette komme med et bud på, hvad det usædvanlige Anna Ancher maleri handler om, og hvem kvinden på maleriet egentlig er. Foredraget varer ca. 20 minutter og er gratis for museets gæster.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Månedens billede på Skagens Museum' til en bekendt