Ernæring var hovedemnet på Ældrerådets møde

Ernæring var hovedemnet på Ældrerådets møde

8. november 2013 - kl. 9:14 - af

Ældrerådet i Frederikshavn Kommune afholdt den 30. oktober ordinært møde. Afdelingsleder Birgitte Kvist orienterede om igangsætningen samt status efter de første måneder med kostfaglige medarbejdere, som vejledere for bl.a. hjemmeplejen.

Pr. 1. marts 2013 er der ansat en kostfaglig medarbejder (kost-medarbejder) i henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby. Der er samtidig ansat en diætist, der er ansvarlig for området. I første omgang har diætisten undervist kost-medarbejderne, og efterfølgende har både diætist og kost-medarbejdere undervist personalet i Leve-bo samt i dag-, aften- og nattevagt i hjemmeplejen.

Målet med ordningen er at sætte fokus på borgere der er ernæringstruede dvs. borgere der taber sig uhensigtsmæssigt ved sygdom eller er undervægtige.

Er borgere ernæringstruet, ser man bort fra diabetes, kolesterol mm indtil borgeren igen er kommet op på en god vægt.

Der er udarbejdet screeningsskema for borgere i plejecentre samt for hjemmeboende der får personlig pleje af Frederikshavn Kommunes hjemmepleje. Hensigten er at udfører screening samt foretage vejning 1 x mdl.. Det er det daglige plejepersonale, der skal foretage screeningen. Ved screeningen tildeles der point, og der bliver ”råbt vagt i gevær” når borgeren får under et vist pointantal. Skemaet kommer til at ligge i den elektroniske journal.

Efter indlæggelse på hospitalet, skal der laves en ernæringsscreening. Ved visiteringen til hjælp, vil der samtidig blive lavet en henvendelse til kost-medarbejderen som tager kontakt når borger kommer hjemme.

Alle nye modtagere af Madservice får besøg af kostfaglige medarbejdere. Det er frivilligt om borgeren vil deltage – det er muligt at sige nej. Et fravalg vil blive noteret i journalen, som en dokumentation for fravalget.

Lægeligt Kontaktudvalg er orienteret om ordningen, og man har indgået en aftale. Vurderer kost-medarbejderen at borgere ikke har nok i almindelig mad, tages der kontakt til den praktiserende læge, der ordinerer proteinberigede produkter, så borgeren på denne måde får tilskud til kosttilskuddet.

Kost-medarbejderne bliver også brugt i forbindelse med rapport fra Embedslægen, i forhold til borgere der er ernæringstruede, så man får igangsat en indsats.

I den kommende tid vil ordningen blive udvidet til også at omfatte de private leverandører, så borgerne her får samme tilbud.

Ud over ovennævnte, var der budgetopfølgning på Ældrerådets budget 2013, her var der ingen bemærkninger.

Ældrerådsvalget foregår den 3. december og der er pt. indkommet 12 kandidater til ældrerådsvalget. Sidste frist for at melde sig som kandidat var den 31. oktober kl. 10.00, og fra administrationen er det efterfølgende oplyst, at der er indkommet i alt 15 kandidater.

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ernæring var hovedemnet på Ældrerådets møde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger