“Kunst med Sjæl”

“Kunst med Sjæl”

10. november 2013 - kl. 8:59 - af

I næste weekend (16-17 nov) kan I møde en meget spændende kunstner. Hun er med på Kunstudstillingen i Skagenhallen.

Hendes kunstneriske udtryk spænder vidt, idet hun både laver malerier, brugskunst i keramik og skulpturer af ler på f. eks drivtømmer.

Lise Pedersen er autodidakt kunstner, og hendes kunst, og hun selv, fortæller om et turbulent liv levet med utrolige udfordringer:

Hun blev født i København for 60 år siden, hvor hun og hendes tvillingesøster som helt små blev anbragt på børnehjem, da deres mor ikke magtede at tage sig af dem. Efter et stykke tid blev, de begge 2 (heldigvis)som fem-årige, adopteret til Skagen af en lidt ældre fiskerfamilie, hvor bedstemoderen (som havde tjent hos Drachmann som ung) også boede i huset… Det blev et helt nyt liv for Lise, i sådan en lille by, som Skagen var dengang. Lise startede tidligt med at tegne f eks faderens kutter…

Som teenager skulle der ske noget, og Lise begyndte, som så mange andre i den alder, at gå i byen og drikke alkohol. Desværre tog det overhånd, og som ung blev Lise første gang indlagt og fik diagnosen Bipolar-lidelse (som før hed Manio-Depressiv).

Under disse indlæggelser blev Lise tilbudt at lave noget kreativt, og her startede hendes store interesse og passion for at udtrykke sig kunstnerisk. Hun opdagede, at når hun malede var hun “i en anden verden” og hendes problemer trådte i baggrunden, og hun fik det bedre.

Hun kunne i de maniske perioder se sine “dæmoner” i øjnene og få dem forvandlet til uhyggelige udtryk på lærredet: “Min mor sidder i en stol under mørke træer og helvedes-ilden brænder rundt omkring hende og hun har ildrødt hår”… Eller: “Jeg har en jernmaske på hovedet med tremmer for, og der sidder en stor skrue til at åbne visiret med på siden af hovedet”…

Sådanne traumer kunne Lise arbejde sig igennem ved hjælp af de kreative udtryk, samtidig med at hun var indlagt, og lægerne forsøgte at få sygdommen under kontrol med medicin. Og denne medicindosis er meget vigtig, for Lise har oplevet, at da dosis blev skåret ned, fik et billede munde på, der snakkede sammen, men hun kunne ikke høre, hvad de sagde… Men de ville fortælle hende noget… Så blev medicin-dosis reguleret tilbage, og der kom balance i tingene igen, for Lise.

Lise fik det så godt, at hun begyndte at udstille sine billeder. Her er alle de steder, hun har udstillet gennem årene:

Husets Galleri, Aalborg

Den Gyldne Pensel, Aalborg

Nordeuropas Forsikringsselskab

Nørresundby Bibliotek

Skagen Bibliotek

Spar Nord, Skagen

Egnsbank Nord, Strandby

Hasseris Bibliotek

Skørping Kulturstation

Kulturkøbmanden, St. Brøndum

Birketoften, Frederikshavn

Skagen Rådhus

Art Al Dente, Frederikshavn,

Knivholt, Frederikshavn

Kunstmessen, Skagen

Kulturhuset, Skagen

og her i 2013 – Nordkraft, Aalborg

Det at udstille sin kunst gav Lise selvtillid og en ny følelse af selvværd. Hun begyndte at kunne komme ud blandt folk, i stedet for at sidde derhjemme og være ensom. Kunsten åbnede døre for hende, både indeni og på det ydre plan. Kunsten blev hendes adgang tilbage til samfundet og til den sociale kontakt til andre mennesker… Der var ganske langsomt kommet LYS i Lises liv… Og der kom KÆRLIGHED:

Hun har en årrække boet i København, og her mødte hun i midten af 80-erne en anden kvinde, som hun blev meget forelsket i, og de holdt sammen i 11 år, men hun følte, at hun var nødt til at skjule deres forhold for omverdenen, for det var jo tabu dengang. Og det var selvfølgelig meget følelsesmæssigt frustrerende for hende. Vi vil jo allesammen gerne accepteres for dén, vi er.

Da hun herefter vendte tilbage til Nordjylland i midten af 90-erne, fordi hendes søster i Skagen savnede hende, måtte hun arbejde på fiskefabrik for ikke at gå arbejdsløs.

Før København, i begyndelsen af 80-erne, boede hun i Aalborg og arbejde på Husets Galleri. De skulle på et tidspunkt udstille den norske kunstner Edward Munch (“Skriget”), og så lavede de små galleri-grupper, der måtte overnatte i galleriet for at passe på de fine billeder. Og her mødte hun sin første store kærlighed…

Hun har også arbejdet i Sverige med senil-demente nogle år…

I de sidste 12 år har Lise lært at leve uden spiritus, og siden hun begyndte at komme på det Nye Støttecenter i Skagen, har hendes kunstneriske univers udvidet sig gevaldigt !!!

Hun er MEGET taknemmelig for al den hjælp og støtte, hun har modtaget på Centret, hvor hun nu kommer flere gange om ugen. På deres værksted laver Lise flotte keramik-lamper og finurlige figurer i ler, som hun sætter på fine stykker drivtømmer. Hun laver smuk brugskunst i keramik, som bliver brændt i værkstedets fine ovn. Og hendes kreativitet og inspiration blomstrer…

Hjemme hos sig selv i kælderen maler hun sine dramatiske og farvestrålende malerier. Og hun laver også nogen gange lerfigurer, som så bliver glaseret og brændt på Centret.

Lises liv har gået op og ned, og har nogen gange været helt ned på bunden. Da jeg spørger hende, hvad der har holdt hende i live, svarer hun: “Min stædighed”… Hun vil ALDRIG give op…

Denne udstilling i år ligget specielt tæt til Lises hjerte, da hun for første gang har en ny følelse at at være noget værd: “Dette er mig og min kunst, der er i fokus, og mig selv, der bestemmer det hele ! Dette er MIT !!! ” Siger Lise, og stråler af selvtillid og stolthed…

Og så håber hun, at hendes kunst kan hjælpe og inspirere andre mennesker, som også har store eller små problemer i deres liv, til at gøre noget Kreativt !!!

Og det kan JEG i sandhed “skrive under på”… DET HJÆLPER VIRKELIGT !!!

TAK, Lise, for din åbenhed, dit mod og din tillid, som jeg håber, at jeg kan leve op til (-;=

Jeg glæder mig til næste weekend… Vi ses <3

Og EN stor tak til Tenna på Skagen Støttecenters (-;=

 

Tekst og fotos: Birgit Klee

 

2 kommentarer til ““Kunst med Sjæl”” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til ““Kunst med Sjæl””

  • lise nylander andersen

    en dejlig og posetiv artikel ,og sikke et talent for former og farver ,kan kun blive varm om hjertet af at læse dette ,godt der er muligheder også for sådanne aktiviteter.v,h,lise

  • Mette Louise Rasmussen

    Fantastisk historie om en fantastisk kvinde som bare er fantastisk 🙂 Fantastisk kunst fra en dejlig kvinde 🙂

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER