Femogfyrretyve år i Skagen

Femogfyrretyve år i Skagen

15. november 2013 - kl. 9:15 - af

En sprællemand fortæller.

Han kom til Skagen i slutningen af 60’erne som skolelærer, men kateder og tavle kunne i længden ikke holde på ham. Han blev skrivende medarbejder ved den lokale verdenspresse, engagerede sig i amatørteater, mistede sin sjæl til Holger Drachmann og lavede tusindvis af byvandringer både i Skagen og i København. Han har været hér og dér og allevegne med et glødende engagement og en sprælsk fantasi – og selv om han har passeret de 77, er tempoet fortsat imponerende. Causerier, egnsspil, Drachmannaftener, revytekster og gadeteater holder dynamoen i gang, og hvert efterår lades der op i den evige stad Rom – endnu en af Poul Bernths lidenskaber.

Onsdag den 20. november kl. 19.30 fortæller Poul Bernth om et liv fyldt med teater, litteratur og Rom. Det sker i Tinghuset, og det er Skagen Lokalhistoriske Forening, der står som arrangør.

Der er gratis adgang, men begrænset plads, så man bør sikre sig billet på forhånd. Billetter kan hentes på Skagens Bibliotek eller reserveres på tlf. 9845 9200.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Femogfyrretyve år i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger