Så kom julen til Skagen

De syv kunstnere gav julekoncerter for fulde hus på Kappelborg. Privatfoto.

Så kom julen til Skagen

26. november 2013 - kl. 9:31 - af

Traditionen tro sang Jens-Christian Wandt julen ind sammen med sine musikalske venner. Nøjagtig en måned før juleaften, stod det smukke juletræ tændt i salen på Kappelborg, og publikum stemte i med både Juletræet med sin pynt og Julen har bragt velsignet bud. I år havde Jens-Christian Wandt bragt Holmens Vokalkvartet til Skagen, fire fremragende stemmer, der meget smukt og musikalsk klædte hinanden.

Sangerne optrådte også med solistiske indslag, bl.a. sang sopranen Ulla Christensen – der er født i Strandby, men nu har en stor karriere som operasanger og bl.a. har optrådt på Det Kgl. Teater – en meget smuk og inderlig udgave af Pie Jesu fra Faurés Requiem. Den dansk/australske pianist Alexander McKenzie og den danske violinist Andreas Birk akkompagnerede sangerne, og optrådte også med rene instrumentale værker af bl.a. Debussy og Massenet. En meget smuk og stemningsfuld koncert, som igen i år blev bundet flot sammen af Jens-Christian Wandt.

Selvom både juletræ, gaver og den smukke musik var med til at gøre oplevelsen stemningsfuld, udtrykte mange deres ærgrelse over at Skagen Kirke ikke ønskede at lægge hus til koncerten i år. Både publikum og kunstnerne fortjente et bedre rum, og den stemning som koncerten skabte i Skagen Kirke var helt unik. Som en blandt publikum sagde på vej hjem ”Lad os håbe at koncerten kan komme tilbage til Skagen Kirke – det fortjener vi alle”.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så kom julen til Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER