Foredrag om Skagensbanen

Skagensbanen blev indviet i 1890.

Foredrag om Skagensbanen

8. januar 2014 - kl. 10:25 - af

Skagboerne var druknet i fisk, hvis de ikke havde sørget for at det var muligt at transportere fangsten væk, da de fik bygget havnen færdig i 1907. Men på det tidspunkt var infrastrukturen på plads, og allerede fra en sommerdag i 1890 trillede lokomotiver og togvogne frem og tilbage mellem Skagen og Frederikshavn på den smalsporede bane.

Skagensbanen blev en livsnerve for byen på samme måde som havnen. Umådelige mængder af gods og passagerer har taget turen. Sild, rødspætter, turister og skolebørn har tilbagelagt turen til og fra Frederikshavn igen og igen. For passagerernes vedkommende i mange år også med busserne som en alternativ transportform.

Skagensbanen var også på et tidspunkt én af byens helt store arbejdspladser.

Der er rigeligt at fortælle om, hvilket man kan forvisse sig om onsdag den 15. januar kl. 19.30 i Tinghuset, hvor fhv. direktør på Skagensbanen, civilingeniør Jørgen Verner Pedersen, der stod i spidsen for banen fra 1956 til 1988, vil fortælle om togdriften i et rigt illustreret foredrag arrangeret af Skagen Lokalhistoriske Forening.

Der er gratis adgang til foredraget, men det vil være klogt at sikre sig en billet på forhånd. Billetter udleveres på Skagens Bibliotek, tlf. 9845 9200.

 

En kommentar til “Foredrag om Skagensbanen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Foredrag om Skagensbanen”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag om Skagensbanen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger