Grenen Kunstforening gæstede Tage Andersen i Sverige

Tage Andersen viste selv rundt på Gunillaberg.

Grenen Kunstforening gæstede Tage Andersen i Sverige

5. juli 2014 - kl. 6:18 - af

En busfuld kunstinteresserede benyttede sig af den godt et år gamle Grenen Kunstforenings tilbud om at se på dansk blomsterkunst i Småland.

”Vi havde en fantastisk todagestur, hvor vi besøgte Danmarks store blomsterkunstner Tage Andersen, som har en helt fantastisk og eventyrlig herregård, Gunillaberg, tæt på Bottnaryd i Småland, Sverige,” fortæller bestyrelsesmedlem og arrangør Else Marie Andersen.

Bussen med 43 personer startede i Randers, opsamling i Ålborg og Skawboerne hoppede på i Frederikshavn. På færgen fortalte Else Marie Andersen om sine mange store arbejdsoplevelser og venskab med Tage Andersen.

Selskabet blev budt velkommen på Gunillaberg af Tage Andersen selv, som fortalte Gunillabergs’ historie og bagefter trakterede med en omfattende personlig rundvisning.

”Tage Andersen stod også selv for at servere en dejlig frokost i de smukke omgivelser, det var helt fantastisk og vi havde et helt fantastisk vejr, at sidde det, ude midt i en skov, i Tage Ansersens univers og se på kunst, dyr som var en scenografi i sig selv, enestående,” konstaterer Else Marie.

Selskabet overnattede i Jønkøbing og kørte næste morgen mod Gøteborg, hvor der var rundvisning på det imponerende Gøteborg Kunstmuseum, hvorefter der var tid til at nyde storbyen og spise forkost, inden turen gik tilbage til Danmark.

Grenen Kunstforening afholder i løbet af året adskillige arrangementer, både lokalt og på udflugt. Bl.a. er der allerede onsdag den 9. juli temaaften om Spanien på Grenen Kunstmuseum, og i september er der udflugt til Galleri Jorn i anledning af kunstnerens 100 års fødselsdag.

Se evt. mere om foreningen, der er åben for alle, på Gallerie-Rasmus’s hjemmeside under Kunstforeninger.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Grenen Kunstforening gæstede Tage Andersen i Sverige' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER