Alle kender Marie Krøyer

Alle kender Marie Krøyer

8. juli 2014 - kl. 8:51 - af

– hvem kender Karoline Larsen?

Alle tirsdage i juli og august kl 13-15 kan man sammen med Skagen By- og Egnsmuseum deltage i en guidet tur i den vestlige del af Skagen. Turen giver et indblik i to samtidige, men vidt forskellige kvindeskæbner i Skagen i slutningen af 1800-tallet.

Den ene, Marie Krøyer, levede et tilsyneladende privilegeret liv som kunstner og blandt kunstnere, som færdedes hjemmevandt på Brøndums Hotel. Den anden, Karoline Larsen, voksede op i en hårdt trængt Skagen familie, der boede et stenkast fra det berømte hotel.

25 år gammel blev hun dømt for i dølgsmål at føde et ”uægte” barn og derefter begrave det. Dommen lød på 18 måneders tugthus i kvindefængslet på Christianshavn.

Karolines fortvivlende skæbne blev oprullet i retten og tegner et tankevækkende billede af den unge kvindes hårde liv og samtidens mange tabuer.

Turen vil også give et indblik i koleraepidemiens elendigheder i Skagen, samt den seje kamp med at bekæmpe sandflugten, som medførte at store fremtidsplaner, endelig kunne se dagens lys i 1890erne: jernbanens anlæggelse, nye badehoteller, butikker og senere havn….

Billetter til turen koster 125,- pr. person og købes på museet.

Turen slutter af i Badepension Marielunds hyggelige og stemningsfulde stuer, hvor der bydes på en forfriskning.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Alle kender Marie Krøyer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger