Den pædagogiske verden mødes i Skagen

Den pædagogiske verden mødes i Skagen

13. september 2014 - kl. 6:19 - af

Den pædagogiske verden mødes i Barndommens Gade i SkagenFrederikshavn Kommune er fra den 17.-19. september vært ved en nyskabende tre dages konference, der ikke er set før i den børnepædagogiske verden.

’Barndommens Gade 2014’ handler om, hvordan den pædagogiske verden kan arbejde med børns robusthed og give dem det bedste afsæt for at færdes i barndommens gade – på godt og ondt. Konferencens 600 deltagere fra Island, Norge og Danmark vil opleve et Skagen, hvor børn fra hele kommunen har sat deres aftryk. De vil møde et stærkt felt af forskere og kulturpersonligheder. De vil møde medarbejdere og ledere fra kommunens Dagtilbud. De vil få mulighed for at deltage i pædagogiske værksteder og oplevelsesture designet af de enkelte dagtilbud. De vil blive medskabere af et stærkt børnepolitisk statement, der når hele vejen til Christiansborg.

Medarbejderdreven innovation

Konferencen er i både indhold og form inspireret af den demokratiske tænkning og tilgang til medarbejderdreven innovation, som er opfundet Frederikshavn Kommune. Her udvikler medarbejderne i daginstitutionerne nye løsninger og udveje i den pædagogiske praksis igennem projekt ’Dagtilbud i Fremdrift’.

–       Medarbejderdreven udvikling af de pædagogiske redskaber er helt unik, og det virker! Rundt omkring i vores dagtilbud er der et hav af gode eksempler på nye måder at arbejde pædagogisk med børnene – måder, der tager afsæt i børnenes og medarbejdernes virkelighed ude de enkelte institutioner, fortæller Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Igennem deltagelse i ’realiseringsværksteder’ har medarbejderne tilegnet sig nye metoder til at arbejde med konkrete udfordringer stillet af deres ledere. Med afsæt i udfordringerne eksperimenterer medarbejderne med nye pædagogiske arbejdsmetoder – fra inddragelse af lokalsamfundet til nye læringsmiljøer i børnehaver.

En boksering giver robuste børn
Under udfordringen: Hvordan gør vi børnene robuste til livet? har medarbejderne fra Børnehuset Pilekvisten i Frederikshavn eksperimenteret med at sætte en boksering op på legepladsen for at give børnene et ’øverum’, hvor de kunne udforske deres egen robusthed. Det lykkedes at få alle børn til at gøre forsøg med bokseringen.

Bokseringen er nu blevet et bevægelsesværktøj, der kan hentes frem efter behov. Den kræver kun fire ’spyd’ og et tov. Når børnene opholder sig i bokseringen, gælder nogle klare spilleregler. De får en boksehandske på den ene hånd. Den anden hånd bliver i lommen. En medarbejder styrer slagets gang, for bokseringen danner hurtigt en lang kø af børn, der gerne vil ind i ringen og lege bokser.

Erfaringen fra Børnehuset Pilekvisten er at bokseringen er et godt pædagogisk værktøj, der både stimulerer bevægelse og robusthed blandt usikre børn.

På konferencen vil deltagerne få del i mange af de nye pædagogiske redskaber, der er udviklet og i den eksperimenterende tilgang og metode, som ligger bag.

Barndommens Gade skaber vi sammen

Deltagerne vil opleve en række foredragsformer, der på forskellig vis sætter både foredragsholdere og deltagere i spil. Kulturpersonligheder som Hanne Vibeke Holst, Erling Jepsen, Jens Arentzen, Signe Lindkvist og Peter A.G. deler på tankevækkende vis deres egen og nutidens barndomsgade med deltagerne. Eksperterne Jan Kampmann og Niels Egelund stiller op til en knivskarp duel, hvor deltagerne også får mulighed for at komme på banen med deres synspunkter og skarpskud.

På konferencens sidste dag formulerer vi et fælles børnepolitisk statement, som via Børnerådets formand finder vej til politikerne på Christiansborg. Et statement, der kan være med til at sætte en ny retning for det børnepolitiske arbejde i de kommende år.

FAKTA om Barndommens Gade 2014

  • Finder sted i Skagen Kultur- og Fritidscenter den 17.-19. september
  • Målgruppe: Professionelle, politikere og andre, der arbejder med børn i aldersgruppen 0-6 år
  • Deltagerbetaling: 2.400 kr. for tre dages konference
  • Deltagerantal: 600 i alt fra Island, Norge og Danmark. Medarbejdere fra kommunens Dagtilbud skiftes til at deltage, for at så mange som muligt for mulighed for at opleve en del af konferencen
  • Arrangør: Frederikshavn Kommune
  • Samarbejdspartnere: Dansk Pædagogisk Forum, Børnerådet, BUPL, FOA, FOLA, Turisthus Nord, Skagen Kultur- og Fritidscenter, Kulturhus Kappelborg, Skagen Lokalhistoriske Forening, Frederikshavn Stadsarkiv, Musikskolen, Aktivitetshuset Bangsbo, hoteller og restauranter i Skagen
  • Konferencens navn “Barndommens Gade 2014” er inspireret af Tove Ditlevsens stærke digt fra1943
  • Tove Ditlevsens efterkommere har givet tilsagn om, at Frederikshavn Kommune må benytte digtets titel
  • Konferencens logo er udviklet af Frederikshavn Kommune efter en lokal piges originaltegning. Logoet har inspireret frivillige fra Aktivitetshuset Bangsbo til design og fremstilling af Dukken Tove
  • Barndommens Gade 2014 er årets indsatsområde i kommunens dagtilbud
  • Medarbejdere og ledere fra Center for Dag- og Fritidstilbud er involveret i at skabe konferencen
  • Læs mere på hjemmesiden http://barndom.frederikshavn.dk
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den pædagogiske verden mødes i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER