Teatersæsonen udskydes på Kappelborg

Teatersæsonen udskydes på Kappelborg

16. september 2014 - kl. 9:09 - af

Men kun en lille måneds tid… Skagen Musik- og Teaterforening og Kulturhus Kappelborg havde ellers glædet sig til at kunne præsentere Café Liva’s Lulu Ziegler cabaret ”Den Sidste Turist” med folkekære Bodil Jørgensen, men grundet Bodil Jørgensen uheld under filmindspilninger tidligere på sommeren, har det været nødvendigt at aflyse forestillingen, der ellers skulle have afsluttet Blå September på Kappelborg. – Til gengæld kan det allerede nu afsløres, at forestillingen kommer på programmet igen – nærmere bestemt, 29. september 2015. Alle købte billetter til dette års forestilling er refunderet, så køb af billet til forestillingen 2015 skal foretages på www.skagenbilletten.dk.

LOVESONG – 30/10
De resterende 3 forestillinger afvikles som planlagt, og publikum kan glæde sig til NEPO-teatrets anmelderroste LOVESONG med Baard Owe, Marie-Louise Coninck, David Owe og Patricia Schumann i oktober. Forestillingen er instrueret af Abi Morgan og er en historie om livet og ægteskabet. Om op- og nedture, medgang og modgang og ikke mindst en samhørighed mellem 2 mennesker. Noget de fleste af os kan relatere til.

I AM & DIFFERENCES – 1/11
I en ganske anden boldgade, præsenterer danseteatret Upper Cut til november børne- og ungdomsforestillingerne I Am & Differences. Publikum inviteres med på en dannelses- og opdagelsesrejse i en særlig version af Lewis Carrols ”Alice i Eventyrland”, og slutter aftenen af med 9 forrygende dygtige breakdansere i en alles kamp mod alle-ballet. Alle er de mænd, fantastiske breakdansere og har knæ, albuer og håndled – men alligevel er de så forskellige. Hvorfor – er spørgsmålet. Forestillingen er også for voksne…

PAGTEN – 25/11
Teatersæsonen sluttes af med Lars Junggreen fra Det Flydende Teater i sit livs vel nok største rolle. Rollen som Karen Blixen i den anmelderroste musikdramatiske forestilling Pagten. En forestilling om forholdet og den uopløselig pagt mellem Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig.

Alle forestillingerne præsenteres i et tæt samarbejde mellem Skagen Musik- og Teaterforening og Kulturhus Kappelborg, og parterne håber sammen at kunne genopbygge den stærke teatertradition, som der tidligere har været i Skagen, og opfordrer alle til at bakke op om efterårets forestillinger.

Billetter købes på www.skagenbilletten.dk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Teatersæsonen udskydes på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER