Eventyr og breakdance for alle aldre

Eventyr og breakdance for alle aldre

28. oktober 2014 - kl. 7:03 - af

Det er en varm og ubetænksom sommerdag. Hun falder ned gennem hullet i lang tid og havner i et mystisk land. Et land, hvor alt kan ske; en eventyrlig og forunderlig verden befolket med de særeste typer hentet fra bunden af vores bevidsthed. Hun giver sig så let hen til denne verden uden at tænke på, hvad de mange møder med de mange væsner gør ved hende – og uden at tænke på, hvordan hun skal komme hjem til sig selv igen.

– Mange vil genkende Lewis Carrolls ”Alice i Eventyrland” – om end i en ganske særlig version, når Upper Cut Danseteater i samarbejde med Kulturhus Kappelborg inviterer publikum med på en svimlende tur ned mod instinkterne, op igen mod fornuften og rundt om følelserne med danseforestillingen ”I am & Differences”, lørdag den 1. november.

Med Alice måske vel hjemme igen, afrundes aftenen med en alles-kamp-mod-alle ”ballet” – om end en noget utraditionel én af slagsen. Balletskoene er pakket væk, og i stedet indtager 9 seje og dybt professionelle break-dansere rummet. 9 dansere – alle mænd – men alligevel vidt forskellige. Hvordan kan det gå til?

Forestillingen er velegnet fra ca. 12 år, og er en særlig chance for at se nogle af landets bedste dansere helt tæt på.

Billetkøb på skagenbilletten.dk, Skagens Bibliotek og Skagen Turistbureau – husk særlige rabatter til bl.a. unge og medlemmer af Skagen Bio og Skagen Musik- og Teaterforening.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Eventyr og breakdance for alle aldre' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER