Syng julen ind i Skagen Kirke

Arkivfoto.

Syng julen ind i Skagen Kirke

6. november 2014 - kl. 9:02 - af

Julekoncerten er tilbage igen i Skagen Kirke. Efter sidste års udflugt til Kulturhuset Kappelborg, bliver det igen Skagen Kirkes smukke rum der bliver rammen om Jens-Christian Wandts julekoncert i år.

Jul I Skagen – Torsdag den 20. november kl. 19.30 – Skagen Kirke

Programmet er som altid fyldt med julens mest elskede og kendte melodier, bl.a. Der er noget i luften, En rose så jeg skyde, Nu tændes tusind julelys, White Christmas, Når du ser et stjerneskud og mange andre. Koncerten slutter traditionen tro med, at alle i kirken synger ”Dejlig er jorden” – som fællessalme. Programmet byder også på arier fra Händels Messias og smuk musik for trompet og orgel. En stemningsfuld og inderlig koncert som er den perfekte optakt til julemånedens mange traditioner.

Jens-Christian Wandt får i år selskab af to af Danmarks helt store operastjerner, sopran Ditte Højgaard Andersen og bas Jens Søndergård. Begge har sunget på operascener over hele verden, de har optrådt på TV og i radio, og indspillet div. album. I Nordjylland kender vi Ditte Højgaard Andersen fra Verdensballetten i Skagen og fra julekoncerten på TV2 Nord, og Jens Søndergård fik i 2013 tildelt Aalborgs Operapris og han spillede rollen som Drachmann i Jubilæums-egnsspilet ved Den Tilsadende Kirke i 2013.

Jens-Christian Wandt er et kendt navn i Nordjylland. Som arrangør af Verdensballetten, og de traditionsrige julekoncerter i Skagen Kirke, men også fra TV2 Nord som hvert år har sendt den smukke julekoncert fra Skagen Kirke, og her i efteråret kan han opleves i udsendelserne ”Sort på hvidt” – hvor han sammen med kendte nordjyske profiler sætter spot på nordjyder og deres dagligdag. Jens-Chr. Wandt fik i 2012 tildelt Frederikshavn Kommunes Kulturpris, og har tidl. modtaget priser fra bl.a. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Statens Kunstråd.

Ved koncerten i Skagen Kirke får sangerne selskab af trompetist Rikke Øland fra Aalborg. Hun har tidligere medvirket ved julekoncerten på TV2 fra Skagen Kirke, er også jævnligt at finde i Aalborg Symfoniorkester og medvirker også på albummet ”Jul i Skagen” som udkom i 2010.

De bliver alle akkompagneret af en af Danmark bedste organister, Jakob Lorentzen. Til daglig er han 1. organist ved Holmens Kirke i København og Slotsorganist ved Christiansborg. Han spiller til Kongehusets højtideligheder, Folketingets Åbningsgudstjeneste, Kirkeministerens Julekoncert, Flagdag og meget andet. Gennem mange år har han haft et tæt samarbejde med Jens-Christian Wandt, også med koncerter i Skagen. Jakob Lorentzen medvirker også på det album der udkom i 2010 med titlen ”Jul i Skagen”.

  • jeg er rigtig glad for at vi igen kan præsentere vores julekoncert i Skagen Kirke. siger Jens-Chrisitan Wandt, – kirkens smukke rum er de bedste rammer for denne koncert, og i år hvor jeg har fået to af Danmarks helt store operastjerner – og gode venner af Skagen – med til koncerten, bliver rummet fyldt med de skønneste toner. For mig er julekoncerten i Skagen Kirke et af sæsonens højdepunkter. Stemningen, publkum, musikken og rammerne – det hele går op i en højere enhed – siger Jens-Chr. Wandt.

Billetsalget til julekoncerten i Skagen Kirke er i fuld gang – entré Kr. 180 (incl. gebyr)

Billetter købes på skagenbilletten.dk eller hos Skagen Turistbureau

Evt. resterende billetter sælges ved indgangen fra kl. 18.30.

Dørene til kirkerummet åbnes kl. 19.00.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Syng julen ind i Skagen Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER