Arkivfoto.
Skagen Festival kom ud med overskud
17. november 2014 - kl. 15:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Festival afholdte lørdag den 15. november sin årlige generalforsamling. Her kunne bestyrelsen offentliggøre et lille overskud for festivalen 2014. Overskuddet blev på 9808 kroner. Resultatet er lidt bedre end 2013 resultatet, hvor der var et underskud på omkring 51.000 kr.
Det skal ingen hemmelighed være, at festivaler i Danmark har svære tider, det er der også fokus på i Skagen. Derfor vil publikum se nye tiltag både før og under festivalen.
Musikudvalget har arbejdet meget fokuseret på at lave et spændende program, hvor især danske musikere får lov til at vise, hvad de kan. Det danske musikliv summer af høj energi, engagement og kreativitet. Musikerne søger bl.a. deres inspiration i udlandet, hvorved der opstår konstellationer mellem danske og udenlandske musikere. Dette vil man også kunne opleve i 2015. Musikprogrammet vil blive præsenteret allerede i december måned.
Som en lille appetitvækker kan det allerede nu afsløres at følgende er på plakaten til Skagen Festival 2015:
Det bliver et gensyn med det danske band The Folk Factory. De er nomineret til Danish Music Awards Folk Den 29. november i kategorien Årets Nye Talent.
En af konstellationerne hvor danske musikere spiller sammen med udenlandske kan opleves når den allestedsnærværende Americana-ambassadør M.C. Hansen og hans band the Sentimentals optræder med den amerikanske sanger og forfatter Jonathan Byrd fra North Carolina.
Det bliver også et gensyn med den spanske gruppe StreetWings. Gruppen fusionerer folk, rock og country.
Festivalens hidtidige formand Kjeld Søndergaard ønskede ikke, grundet afstanden mellem hjemmet i Brønderslev og Skagen og familiemæssige årsager med to små børn, at fortsætte.
Kirsten Jacobsen, Lars Jensen og Carsten Lykke blev valgt til bestyrelsen. De to førstnævnte har tidligere været aktive bestyrelsesmedlemmer mens Carsten Lykke er ny i den sammenhæng. Bestyrelsen består desuden af Kate Løvgreen og Ole Henriksen, samt de fire udpegede medlemmer fra Frederikshavn Kommune, Handelsstadsforeningen, turistforeningen og Hotel og Restaurationsforeningen.
Den nye bestyrelse forventes at konstituere sig indenfor de kommende uger.
Bestyrelsesberetning for Skagen Festival 2014
Festival året startede allerede ugen efter Festival 2013 var løbet af staben, Det blev arbejdet på at sammensætte en festival med en del nye tiltag som skulle udmønte i at tjene penge de steder vi kunne, samt at skabe en festival som ikke bare ville trække folk til men også kræse lidt om de folk som er tro stam gæster på festivallen og ikke mindst tage godt hånd omkring de medarbejdere som havde fået nye arbejdes opgaver på nye steder.
Kappelborg
Kappelborg var igen i år et sted hvor man kunne opleve en intim stemning få sig en musikalsk oplevelse man sjældent finder andre stedder – og vores festivalgæster har taget stedet til sig var pænt besøgt.
De forskellige scener
Skagen Festival – i år for 44. gang – var en dejlig festival! Solen skinnede det meste af ugen og festivalscenerne bød på skønne musikalske oplevelser. Årets program bød på 75 koncerter fordelt på seks scener, og her var der igen masser af unikke musiske oplevelser, for mit vedkommende var især Sys Bjere en overraskende oplevelse, som vi også har modtaget mange posetive tilkendegivelser om.
Spise steder i festivallen
I år havde vi valgt at selv bemande pølsevognene, og dermed selv tjene de penge der blev omsat deri, Det vil vi forsætte med
Samtidig blev Cafe Bøjen født på havne scenen, den var ment som et forsøg på at holde på vores gæster hele dagen og aftenen, ”det viste sig at det gjorde den” den blev faktisk så stor en succes at vi måtte have mere bemanding, og flere råvare bestilt. Så der er absolut et koncept der er kommet for at blive.
Musikudvalg – og lidt om de frivillige
Det nye musik udvalg skulle også stå sin prøve, og kom godt fra start.
Der blev sammensat et rigtigt godt program syntes vi selv, dog ikke helt uden problemer, men da det meste var på plads modtog vi en kedelig melding om Helge Arildsøe ikke mere var i blandt os, ære være hans minde.
Skagen Festival havde igen i år 600 frivillige tilknyttet, som havde valgt at bruge det meste af en uge på at være frivillig medarbejder, det er fantastisk at det kan lade sig gøre. Anderledes svært er det dog at finde folk til de lidt mere ansvarstunge og tidskrævende lederposter, hvor man er aktive hele året.
At arrangere en festival er et helårsarbejde, og det er et langt og sejt træk at planlægge ”næste års festival” hvert efterår, vinter og ikke mindst i de travle forårsmåneder.
Billetsalg
Igen i år viste det sig, at det ikke er nemt at være festivalarrangør – det gælder de fleste steder i Danmark. Dette års festival var desværre ingen undtagelse og bød også på store udfordringer! Vi solgte langtfra de forventede billetter, da billetsalget som sædvanligt begyndte i maj. Vi fulgte salget konstant og ekstra tiltag blev iværksat. Med det seneste års dårlige resultat i frisk erindring var vi nødt til at gå aggressivt til værks. Ved fælles hjælp og god aktiv indsats kom vi nogenlunde igennem, og fik solgt en del ekstra koncertbilletter i nogle hektiske uger op til festivalstart.
Den store ekstraindsats til trods nåede vi desværre ikke i mål hvad angår billetsalget – men havde trods alt en fantastisk Skagen Festival 2014, der bød på store oplevelser rent musikalsk.
For at være ærlig – og sagt meget direkte:
Vi er en festival, som på alle måder stadig er hårdt udfordret !
Skagen Festival har stadig ikke råd til et år med underskud !
Vi har brug for, at alle hjælper, bakker op og er med til at tage ansvar !
På mange måder er vi enormt privilligerede – vi har nogle skønne og dejlige festivalfrivillige og festivalgæster, som brænder for den festival, vi alle elsker højt. Og vi har nogle fantastiske sponsorer og samarbejdspartnerer, som hvert år trofast og loyalt bakker op og deltager i festlighederne. Vi er glade for den direkte støtte, vi får i form af sponsorater, annoncetegning og ikke mindst den store hjælp til praktiske udfordringer, som mange står klar med, når vi kommer forbi eller ringer efter hjælp. Det er højt værdsat! Den store støtte er et uundværligt fundament, når rammerne for vores festival – ikke mindst de økonomiske – skal udstikkes.
Ikke mindst derfor kan det godt skurre lidt i øjnene, når vi hvert år kan se, at festivalen har udviklet sig til at blive mere og mere en byfest, hvor mange steder i byen laver tiltag for at lokke ”vores” festivalgæster forbi. Der er stor og direkte konkurrence til festivalens koncerter. Vi synes selv i al beskedenhed, at Skagen Festival er VIGTIG for Skagen. Vi bidrager med fire dages musik, et kæmpe ryk-ind af gæster – til stor glæde for handels- og turistlivet heroppe – alt sammen på baggrund af næsten 600 frivilliges indsats! Så derfor gør det endnu mere ondt, når en stor del af handels- og turisterhvervet gratis og uden indsats i form af samarbejde og sponsorstøtte lever højt på ”vores anstrengelser”.
Lad mig derfor komme med en lille opfordring: Støt op omkring Skagen Festival. Vær med til at tage ansvar. De seneste års resultater viser, at det er farligt at tage Skagen Festival som en selvfølge. Festivalens overlevelse kræver stadig, at hele byen bakker op og deltager aktivt !
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Festival kom ud med overskud' til en bekendt