Bach´s ”Juleoratorium” i Skagen kirke

Bach´s ”Juleoratorium” i Skagen kirke

19. december 2014 - kl. 7:06 - af

Da pauker og trompeter satte i med indledningskoret til Bachs Juleoratorium i tirsdags i kirken, kunne julen ikke indvarsles på bedre måde. Og der var lykkeligvis fyldt godt op på kirkens bænkerækker. Sammen med Håndels oratorium ”Messias” er det verdens bedst kendte musik i juletiden.

Hjørring Kammerkor med assistenter fra Skagen var helt fremme i skoene, og formåede selv med det overvejende præg af gråt guld i stemmegrupperne at synge op til ”Ensemble Zimmerman”. Det er et veletableret og toptunet barokorkester bestående af unge professionelle musikere med netop ”gammel” musik som speciale. De spiller alle på ”autentiske” instrumenter fra baroktiden, som f.eks. baroktrompeter uden ventiler, og traversfløjter uden klapper.

Under ledelse af den fremragende cembalist, organist og dirigent Lars C. Wolf og dirigent Annemette Vennegaard fik alle en uforglemmelig oplevelse. Og det var ikke mindst også takket være de fire vokalsolister, hvoraf endda tenoren, som bl.a. har den vigtige rolle at fremsynge selve juleevangeliet, var blevet hentet ind fra Aarhus med et døgns varsel, pga. af sygdom.

Det er stærkt opløftende, at vi i Skagen kirke, her på den yderste odde og i den mørke og turistfattige tid, kan få så store musikoplevelser, – hvad der også kun er muligt med tilstrækkelig opbakning fra publikum. Koncerten gentages i aften i Hjørring, og allerede nu ser økonomien i projektet ligefrem fornuftig ud, læs: underskuddet bliver ikke så stort som frygtet!

God jul til alle!

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bach´s ”Juleoratorium” i Skagen kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER