Planer om elpanel-skur i Ålbæk

Foto: Inger Nielsen.

Planer om elpanel-skur i Ålbæk

3. marts 2015 - kl. 11:02 - af

Plan- og Miljøudvalget skal på sit møde i dag, tirsdag, drøfte en ansøgning om at måtte opføre et elpanel-skur på adressen Skagensvej 30 i Ålbæk på hjørnet af Skagensvej og Sdr. Havnevej.
I ansøgning indgår et ønske om dispensation fra den aktuelle lokalplans bestemmelse om ikke at opføre bygninger nærmere end 2,5 m fra skel. Begrundelsen herfor er at få så lidt skygge på elpanelerne som muligt fra det eksisterende hus. De to nærmeste naboer har erklæret sig indforstået.

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at det ansøgte byggeri er nøje tilpasset ejendommens muligheder for at integrere vedvarende energi til brug for ansøgers erhverv. Derudover er det vurderet, at elpanel-skuret kunne være mindre synligt fra den tilliggende Skagensvej, hvor det afskærmes af et plankeværk ved parkeringsareal.

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Skagen og Råbjerg Sogne bemærker til projektet, at det naturligvis skal opfylde lokalplansbestemmelserne, hvilket ikke bør være noget problem. Foreningen finder imidlertid, at det fremsendte forslag er et misfoster af et skur at være, og hvis man ønsker at bygge 40 m2 solpaneler, skal der findes en arkitektonisk kvalitetsløsning, hvor man samtidig kan integrere solpanelerne i taget, så de bliver en del af bygningen og ikke blot noget påsat.

Plan og miljøudvalget besluttede den 10. januar, at sagen skulle udsættes til den 10. februar. Efterfølgende blev sagen udsat til den 3. marts i forbindelse med temadrøftelse om solceller i Frederikshavn Kommune. Indstillingen fra Teknik- og miljødirektøren er, at Plan- og Miljøudvalget godkender, at ansøgte dispensationer imødekommes.

Tekst af Per Rye

2 kommentarer til “Planer om elpanel-skur i Ålbæk” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Planer om elpanel-skur i Ålbæk”

  • Michael Egelund (WebRedaktør)

    Kommentar til Frank Zobbe:

    Frank Zobbe har sendt en kommentar til artikel om elpanel-skur på sin ejendom i Ålbæk. Frank Zobbe henviser et par gange i sin kommentar til samtale, han har haft med en journalist. For god ordens skyld kan det oplyses, at der ikke har været journalistisk henvendelse fra Skagens Avis til Frank Zobbe eller kommunen vedr. planerne om opførelse af nævnte skur.
    Artiklen i Skagens Avis er alene baseret på den officielle dagsorden for Plan- og Miløudvalgets møde den 3.3.2015, som er tilgængelig for offentligheden via dette link:
    http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20(%C3%85ben)/2015/03-03-2015/Referat%20(%C3%85ben)/PMU-03-03-2015%20-%2000%20Referat%20med%20bilag.pdf
    Omtalen af Frank Zobbes ansøgning fremgår af punkt 3 på side 10 i dagsordenen, hvortil kommer diverse bilag incl. ansøgning, tegninger, situationsplan, indsigelse m.v. på siderne 58-71. I en indsigelse betegnes skuret som ”et misfoster”. Det er således ikke et udtryk, Skagens Avis har fundet på. Skagens Avis har alene bestræbt sig på at give en nøgtern beskrivelse af planerne på Frank Zobbes grundstykke.

    Michael Egelund, ansv. red.

  • Den smukke artikel vedr. min ansøgning omkring et elpanelskur, er absolut ikke noget jeg har ivædksat. Jeg blev opfordret til at tale med en jounalist vedr. den meget lange behandlingstid i tekn. forvaltning i Frederikshavn Kommune. Her taler vi om at sagen er gået ind i den syvende månede.
    Jeg talte med en jounalist omkring alle de udsættelser sagen havde haft i.f.b. med forskellige udvalg sagen skulle igennem.
    Jeg har tidligere været udsat for at en byggesag (den sidste) tog 2 år før jeg fik et afslag. Jeg talte også med jounalisten om det helt urimelige i at en sag om et skur på 30 kvm i min baghave.(I øvrigt med mine naboers billigelse) skulle behandles af diverse udvalg. Hele samtalen gik på min utilfredsstillelse med sagsforløbets langsommelighed. Jeg fortalte også at der var kommet en indsigelse i forbindelse med en påtvunget nabohørelse (jeg havde medsendt en naboerklæring fra alle mine naboer med bygge ansøgningen) det er imidlertid ikke nok når der er tale om en dispensationsansøgning til den gældende lokalplan. Kommunen har retten til at indhente evt. berørte parters indsigelser. Og sådan gik det så! Der var så en indsigelse fra en frivillig organisation med et navn på flere linier, med en formand ved navn Poul Nedergaard Jensen. Jeg er aldrig blevet oplyst om indsigelsens indhold, men kunne læse den i nærværende artikel. Helt ærligt, jeg hendvender mig til en journist og resultatet er at jeg bliver udråbt som arkitekt til et “misfoster” af et skur. Det er jeg sgu ikke tilfreds med. Det var ikke budskabet og det er heller ikke rigtigt. Mit mål med at bygge et skur i baghaven med 40 kvm. solceller var netop at skabe den bedste arkitektoniske løsning (jeg er arkitekt) At holde de lidet skønne solceller væk fra det smukke hus som i kan se på det vedlagte fotografi. Jeg tror ikke det er muligt at skjule 40 kvm. solceller på nogen bygning., så derfor var min løsning at skabe en situation hvor kun jeg og min familie kunne se disse solceller og ikke belaste mit smukke hus med disse, ud fra divisen om at det formentlig er sådan, at en vindmølleejer ikke kan høre støjen fra vindmølle når den fremstiller mest støj. Sådan er det også for en ejer af et solcelleanlæg på 40 kvm. Så en advarsel til alle, hold jer langt væk fra jounalister. Jeg kan i øvrigt meddele at jeg netop i dag har fået et afslag på mit andragende. Men det stopper ikke her.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Planer om elpanel-skur i Ålbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger