Byrådet tog stilling til en lang række punkter

Byrådet tog stilling til en lang række punkter

1. april 2015 - kl. 8:38 - af

På sit seneste møde tog Byrådet stilling til en lang række punkter.

Bl.a. kan nævnes godkendelse af forslag til lokalplan for et bolig-, ferie- og fritidsområde ved Nordsøvej i Skagen. I forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2015 havde Ida Skov (Ø) stillet forslag til afstemning om, at det nye perspektivområde i Strandby skulle tages ud af Kommuneplanen. Dette fik kun Ida Skovs egen stemme og blev dermed forkastet, hvorimod Plan- og Miljøudvalgets indstilling herefter kom til afstemning, hvor alle 31 byrådsmedlemmer stemte for; herved blev både Kommuneplanen og klimatilpasningsplanen vedtaget.

Beslutningskompetencen for lokalplaner kom også til afstemning. Ida Skov (Ø), Søren Visti Jensen (SF) og suppleanten Jens Porsborg (C) kunne ikke gå ind for uændret beslutningskompetence, mens de 28 øvrige byrådsmedlemmer vedtog dette.

Byrådet godkendte tillægsbevilling til klimasikring ved åsystemer ved Elling og Præstbro.

Frederikshavn Havn skal udvides. For at kunne optage lån på 600 mio. kr. til en etape i 2016-17 skulle Byrådet meddele de nødvendige garantier i forbindelse med havneudvidelsen. Frederikshavn Havn er nu så langt i processen omkring den planlagte havneudvidelse, at den fornødne finansiering i Kommunekredit skal på plads. Havnen har qua det aktuelle renteniveau mulighed for at indgå en særdeles fordelagtig renteaftale med Kommunekredit. Den kommunale selvstyrehavn, Frederikshavn Havn, havde rettet henvendelse til Frederikshavn Kommune og bedt kommunen om at godkende låneoptagelsen og påtage sig kautionsforpligtigelsen for lånet. Dette godkendtes.

Ligeledes godkendtes lånegarantier til varmeværkerne i Præstbro og i Hørby. Det sammen gælder rådighedsbeløb på 23,6 mio. kr. til anlægsprojekter inden for Bæredygtigt Børneområde, ligesom Kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet for 2013-14 blev godkendt.

 

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byrådet tog stilling til en lang række punkter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER