Fuldskægget folk på Kappelborg

Fuldskægget folk på Kappelborg

29. april 2015 - kl. 7:10 - af

“Tre danske mænd med store hjerter, store skæg og store maver, som spiller alternativ folk-musik med et strejf af nordisk melankoli.” Således beskriver The White Album ydmygt sig selv, når de bliver spurgt – et godt eksempel på trioens humoristiske gemytter og en perfekt definition på de harmonier, som publikum kan glæde sig til, når trioen går på scenen på Kappelborg, fredag den 8. maj.

Tonerne fra The White Album, begyndte at flyde, da de mangeårige venner, Claus Arvad, Jakob Eilsø og Frederik Vedersø i efteråret 2010 satte sig sammen i et sommerhus for at skrive musik.

Efter mange års tro tjeneste i forskellige bands, fandt de tre sammen et udtryk, der tillod dem at skrive musik ligeså rendyrket og personlig, som mange af deres tidløse inspirationer, som f.eks. The Beatles (fra hvis klassiske 1968-udgivelse, The White Album opkalder sig efter), Simon & Garfunkel, Neil Young og så videre.

Med deres karakteristiske ”nordiske melankoli” debuterede trioen i 2011 med den digitale udgivelse, ”The Album”, som gik direkte ind i top-5 hos den amerikanske radiostation NPR 2. Året efter fulgte The White Album op med EP’en ”Conquistador” til stor medieros både herhjemme og i udlandet, hvor den britiske tabloidavis, The Independent, roste trioen for at lyde som ”Sufjan Stevens, der synger salmer med Low”. Hjemme i Danmark gik udgivelsen heller ikke uset hen, hvor bl.a. Soundvenue kvitterede med en 5-stjernet anmeldelse, og bandet efterfølgende spillede en række succesfulde festivaljobs.

I september 2014, vendte The White Album så tilbage med deres debut-fuldlængde, ”The Quiet Strum”, hvis sarte lydbillede er Kashmir-trommeslager Asger Techaus fine håndværk i samarbejde med bandet selv. Albummet, som er udgivet af det legendariske Beatles-label Parlophone, banede efterfølgende vejen for bandet til at spille de tyske branchefestivaler, Reeperbahn Festival i Hamborg og Berlin Music Week, en håndfuld tætpakkede koncerter i Schweiz, en omfattende og velbesøgt Danmarksturné og sidst men ikke mindst, til at give en optræden på landsdækkende tv til Kronprinsparrets Priser 2014 på DR1.

Uanset om man hører deres komplicerede akustiske guitarmelodier, eller lader deres fyldige a cappella vokalstykker svæve gennem rummet, er bandets musik intelligent, intuitivt, gribende og til tider hjerteskærende smukt. Trioen har udviklet en mesterlig evne til at tage rå, uhæmmede følelser, og omsætte dem til smukke fortællinger om kærlighed, længsel og livet selv.

Bandet er upcoming, men er ikke ukendt i Skagen. Sidste år kunne de opleves på Skagen Festivalens Torvescene v. Kappelborg – i år rykker de indenfor, når de på fredag den 8/5 går på scenen i SALEN på Kappelborg.

Foruden Kappelborg er flere danske festivaler på trioens program for 2015.

Billetsalget er i gang på skagenbilletten.dk. The White Album

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fuldskægget folk på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER