Superflot indsamling i Skagen
11. oktober 2015 - kl. 7:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget følgende fra Bente Olsen, indsamlingsleder Skagen:
Røde Kors havde landsindsamling søndag den 4. oktober, og vi havde en superflot indsamling lokalt.
Der var mødt 37 indsamlere op og de gik på 25 ruter.
Else Nygaard Jørgensen som er kørestolsbruger blev topscorer med hele 4.121 kr. Else samlede ind hos Meny på Doggerbanke og købmand Johnny havde lovet at fordoble det indsamlede beløb som blev på 2.060,50, flot.
Skagen indsamlede et beløb på i alt 32.163,50 og har dermed indsamlet 40% mere i år end sidste år.
Alle indsamlere fik en flaske vand fra Skagen Fiskerestaurant og et æble fra Meny med rundt på turen.
Pia Sørensen fra Spar Nord Bank stod for optælling af de indsamlede penge og sørgede for at låse dem i boks.
Alle indsamlere fik dejlig kage fra Super Brugsen og kaffe serveret i Røde Kors Cafe, i foreningslokalet på Kulturhus Kappelborg.
En fantastisk dag, positivt og herligt.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Superflot indsamling i Skagen' til en bekendt