Skolernes Skakdag indtager Nordjylland

Skolernes Skakdag indtager Nordjylland

4. december 2015 - kl. 6:58 - af

Flere nordjyske skoler er klar til Skolernes Skakdag. Din lokale skole kan stadig nå at tilmelde sig hjernegymnastikkens motionsdag.

Den 12. februar 2016 er Nordjyllands lærere, pædagoger og elever klar med skakbrætterne, når Skolernes Skakdag igen løber af stablen. På dagen lærer eleverne at holde fokus, koncentration og at tænke fremad. Mottoet er: ”Det skal være sjovt at blive klogere”.

I det nordjyske er næsten et dusin skoler allerede forhåndstilmeldt eventen. På bl.a. Læsø Skole, Overlade Skole, Østerild Skole og Mou Skole er eleverne klar til at dyste med hinanden og lærerene om den fornemme skakmestertitel.

Mou Skole har deltaget i Skolernes Skakdag siden 2011, og i dag kan skolens omkring 240 elever alle spille skak. Skoleskaklærer Ingo Pedersen fortæller, at det er blevet lidt af en festdag for skolens lærere og elever.

Af den grund har han også fået skoleskakken ind i skolens emneuge, hvor den er en del af den understøttende undervisning. Han har selv oplevet den gavnlige effekt, som skoleskak bl.a. har på børn med diagnoser.

”En ting er helt sikkert, elever med lidt ekstra krudt i rumpen kan bedre koncentrere sig. Jeg fik f.eks. to elever ind til mig, fordi de larmede for meget i undervisningen. Ved at benytte skoleskak var det muligt at få dem til at sidde stille og koncentrere sig i to undervisningstimer” fortæller Ingo Pedersen.

På Skolernes Skakdag dyster eleverne på tanker og idéer i aktiviteter som ’Actionskak’, hvor der både skal tænkes klart og byttes plads undervejs, eller online via www.skoleskak.dk/play. Det gode ved Skolernes Skakdag er, at alle kan være med – uanset alder, køn og kendskab til skakspillet.

Forud for Skolernes Skakdag kommer de deltagerne lærere og pædagoger i januar måned på et halvdagskursus, så de er klædt på til det royale skakspil, og ikke sættes skakmat af eleverne.

På Skolernes Skakdag i februar 2015 deltog 28.454 elever fra 226 skoler. I 2016 er de første 250 skoler som tilmelder sig garanteret en plads. Der er stadig pladser tilbage, men for at være garanteret en plads skal man være hurtig. Tilmelding via www.skolernesskakdag.dk.

Skolernes Skakdag arrangeres af Dansk Skoleskak i samarbejde med lokale skoler og partnerne Spar Nord Fonden, Børnenes Hovedstad, Billund, Skolemælk og Politiken, der også inviterer til en landsfinale til marts.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skolernes Skakdag indtager Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER