Evaluering af inklusionsindsatsen i Frederikshavn Kommune

Evaluering af inklusionsindsatsen i Frederikshavn Kommune

22. december 2015 - kl. 6:02 - af

Børne- og Ungdomsudvalget har på sit seneste møde drøftet EPINIONS rapport ”Evaluering af inklusionsindsatsen i Frederikshavn Kommune”.

På baggrund af rapporten og de indeholdte anbefalinger udtaler Christina Lykke Eriksen, Børne- og Ungdomsudvalget:

“Udvalget vil gerne holde fast ved at se inklusion som noget positivt. Alle børn har ret til trivsel, gode udviklingsmuligheder i fælleskaber.  Undersøgelser viser at, det at føle sig uden for fællesskabet, kan være skadeligt for den ekskluderede. Vi skal altid have fokus på at det er de rigtige børn der inkluderes, og hvert sag skal behandles individuelt. 

Vi lægger vægt på at inklusion initiativet i Frederikshavn kommune fortsat ikke er en spare øvelse, men en målsætning om at så mange som muligt skal være en del af fællesskabet og føle sig værdifuld. 

Udvalget vil følge området og det videre arbejde med rapportens anbefalinger tæt.”

Udvalget vil gerne holde fast ved den grundlæggende værdi som inklusion er. Alle børn har ret til høj trivsel, gode udviklingsmuligheder i fælleskaber og de mange positive aspekter omkring disse værdier er noget, som skal fastholdes.

Udvalget vil følge området og det videre arbejde med rapportens anbefalinger tæt.

Arbejdet med inklusion er et område vi som kommune hele tiden skal have stor bevågenhed omkring. Det er ikke nemt, og vi kan hele tiden blive bedre.

Forvaltningen vil understøtte lederne i arbejdet med at holde fokus på de områder, som rapporten peger på skal have mere fokus. Det drejer sig bl.a. om, at skolerne skal blive mere systematiske og mere strukturerede i arbejdet med inklusion.

Evalueringen peger også på, at der er mange kompetencer blandt medarbejderne og mange løsningsmuligheder inden for rækkevidde. Der er rig mulighed for at lære af best practice i Frederikshavn Kommune. Forvaltningen vil derfor i dialog med skolelederne finde ud af, hvordan vi kan udnytte de eksisterende medarbejderkompetencer, således at alle føler sig bedre klædt på til at løse inklusionsopgaven.

Børne- og Ungdomsudvalget vil tage ansvar for det videre arbejde med inklusion og vil derfor i begyndelsen af det nye år opstille en ny målsætning for området. Af denne skal det tydeligt fremgå, hvordan vi kan arbejde med inklusiont samt hvad vi i en senere evaluering vil kunne måle på.

Fakta om evalueringen

Evalueringen blev i værksat i 2015 og det er EPINION, der har stået for udarbejdelse af evalueringsrapporten.

Fokus i evalueringen har været at:

  1. Vurdere hvordan og i hvilket omfang de opstillede målsætninger forfølges.
  2. Analysere hvordan og om hensigtsmæssige inklusionsprocesser og metoder er iværksat.
  3. Skabe et oplyst grundlag for den fremtidige indsats.

Evalueringen har haft bred inddragelse af alle interessenter i og omkring folkeskolen. Fx interviews med repræsentanter fra elever, forældre, skolebestyrelser, lærere, pædagoger, afdelingsledere, skoleledere, repræsentanter fra de faglige organisationer(DLF, BUPL, FOA) og repræsentanter fra forvaltningen. Desuden har alt pædagogisk personale på skolerne deltaget i en spørgeskemaundersøgelse.

Resultaterne af den gennemførte evaluering er beskrevet i Rapporten ”Evaluering af inklusionsindsatsen” (Epinion 30.november 2015).

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Evaluering af inklusionsindsatsen i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger