Studerende og akademikere på inspirationstur til turismeerhvervet i Frederikshavn kommune

Studerende og akademikere på inspirationstur til turismeerhvervet i Frederikshavn kommune

1. maj 2016 - kl. 6:46 - af

23 studerende fra Aalborg Universitet og akademikere fra Akademikernes A-kasse fik tirsdag et indblik i karrieremuligheder i turisme- og oplevelseserhvervet i Frederikshavn kommune med besøg på flere virksomheder og speed meetings.

Tirsdag den 26. april var Erhvervshus Nord vært for en inspirationstur med fokus på karrieremuligheder inden for turisme- og oplevelseserhvervet sammen med AAU Matchmaking, AAU Karrierecentret og Akademikernes A-kasse, hvor 23 studerende og ledige akademikere deltog.

  • Vi har de foregående år haft rigtig gode erfaringer med disse ture, hvor fokus har været på den maritime sektor. Turisme og oplevelse er et andet vækstspor i kommunen, hvor højtuddannet arbejdskraft kan være med til at løfte virksomhederne. Vi ved, at højtuddannet arbejdskraft bidrager til en højere vækst, så vi ønsker at give virksomhederne og kandidaterne mulighed for at møde hinanden og forhåbentligt bygge bro mellem dem, forklarer Niels Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord.

Første stop på turen var et virksomhedsbesøg hos Scandic The Reef i Frederikshavn, hvor direktør Marianne Bredevang tog i mod:

  • Jeg vil meget gerne vise dem, at der er alsidige karrieremuligheder i hotelbranchen. Vi kan altid bruge flere kompetente kandidater, så jeg håber da, at vi kan få nogle talenter til vores område ved at vise dem mulighederne sådan en dag.

Besøg på Skagens Museum og speed meetings

Herefter gik turen til Skagen, hvor direktør Lisette Vind Ebbesen tog i mod på Skagens Museum. Her gav hun en rundvisning i den nybyggede administration og fortalte om museets arbejde og jobprofiler.

Dagen sluttede af med frokost og speed meetings på Color Hotel, hvor deltagerne havde mulighed for at møde en række af nøgleaktørerne i turismebranchen i Frederikshavn kommune:Ruths Hotel, Arena Nord, Scandic The Reef, Color Hotel Skagen, Saga Shipping, Skagen Fiskerestaurant, Turisthus Nord og Frederikshavn Kommune.

En af deltagerne var Julie Holm Nielsen, der læser Tourism på 8. semester på Aalborg Universitet:

  • Jeg synes, det har været en rigtig spændende og interessant dag. Jeg fik det ud af det, som jeg gerne ville – nemlig direkte kontakt til nogle virksomheder. Der er et par stykker, som var særlig interessante for mig, så dem vil jeg måske tage kontakt til igen. Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor meget helårsturisme, som faktisk er her i området, jeg troede mest bare, at der var aktivitet om sommeren, siger hun.

Jesper Winter fra Skagen Fiskerestaurant var også glad for mødet med deltagerne:

  • Vi har tidligere haft meget vanskeligt ved at finde den højtuddannede arbejdskraft, som vi har søgt, men her var der virkelig nogle spændende kandidater, som var motiverede og interesserede i vores virksomhed. Det var ekstremt positivt at møde så mange unge mennesker af den kaliber med interesse i turisme og oplevelse og med kompetencer inden for sociale medier og journalistik, som vi har et stort behov for at udvikle. Der var helt sikkert nogen, som kunne være relevante for os fremadrettet, siger Jesper Winter.
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Studerende og akademikere på inspirationstur til turismeerhvervet i Frederikshavn kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER