Kendt designer åbner sommerbutik i Skagen
2. juni 2016 - kl. 8:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Designeren Rasmus Rust Bergstrøm er kendt for sine farverige kreationer til alle aldersgrupper. I Skagen har han udstillet i bl.a. Det hvide Fyr og i Bamsemuseets salon. Han har også været på det kreative hold ved Verdensballetten hvor han bl.a. har skabt kostumer til den russiske balletstjerne Sergei Polunin, og hvert år har han skabt en ny farverig skjorte til Verdensballettens operasanger Jens-Christian Wandt.
Nu har han åbnet sin egen forretning i Skagen, i den lille gule pavillon – på hjørnet af Sct. Laurentiivej, lige ved Skagen Station.
Forretningen er en god blanding af egne kreationer, bl.a. kimonoer, bluser, kjoler og frakker, men også puder og tæpper i sommerlige nuancer, og tasker skabt af designeren Laila Fensman.
Rasmus Rust Bergstrøm har indrettet et hjørne i butikken som sin lille systue. Her syer han de kreationer som sælges i butikken, men også tøj som han har syet på bestilling, bl.a. nye sommerkjoler til de ansatte i Bamsemuseets café og sommerforklæder til Saxilds Gård.
Rasmus har indrette butikken med grønne pang-farver:
– ”det er et bevidst valg med de stærke farver” – siger Rasmus Rust Bergstrøm, ”jeg vil gerne gå mod strømmen med stribet tapeter, sandfarver og hvidmalede gulve, og vise at sommer i Skagen også kan være farverigt og festlig, og jeg vil gerne at indretningen i min salon matcher det farverige i mine kreationer”, siger den kendte designer som pt er ved at lægge sidste hånd på en let sommerkåbe til operasangeren Andrea Pellegrini.
I den lille butik er der også mulighed for at købe coffee to go – brygget på god smagfuld kaffe af det tyske mærke Sansibar.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kendt designer åbner sommerbutik i Skagen' til en bekendt