Privatfoto.
Så er det tid til Skaw-dysten
5. juli 2017 - kl. 6:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Et orienteringsløb på toppen af Danmark.
Skagen OK & Motion og Skive Orienteringsklub arrangerer den 6. – 9. juli 2017 orienteringsløbet Skaw-dysten 2017.
Skaw-dysten er et orienteringsløb der strækker sig over flere dage.
Et arrangement, hvor deltagerne – i samspil med orienteringsløb – kan få en ferieoplevelse på toppen af Danmark.
Skaw-dysten arrangeres hvert 2. år i og omkring Skagen. Arrangementet arrangeres i samarbejde mellem Skagen OK & Motion og Skive AMOK.
Arrangementet strækker sig over flere dage og de to klubber arrangere i 2017 følgende ved Skaw-dysten:
Stævnekontor og stævnecamping på Skagen Skole
Der etableres stævnekontor og stævnecamping på Skagen Skole i Skagen by.
Her vil deltagerne kunne overnatte på den indrettede campingplads eller i klasseværelser på skolen.
Træningsløb i Kirkemilen
Der er mulighed for at deltage i træningsløb i Kirkemilen ved og omkring den tilsandede kirke torsdag den 6. juli og fredag den 7. juli.
MTB-O i Højengran Plantage
Der er arrangeret mountainbike orientering (MTBO) i Højengran Plantage fredag den 7. juli kl. 11.30. Der er meldt 65 ryttere til arrangementet.
Sprint i Skagen by
Der arrangeres sprint orientering i Skagen by fredag den 7. juli kl. 17.00.
Sprint er en disciplin, som de sidste år er blevet ret populær og som de danske elitepiger i orientering klarer sig fantastisk i. For eksempel har Maja Alm fra Haderslev OK den 1. juli 2017 vundet sin 3. VM medalje (guld) i disciplinen.
Der er meldt 575 deltager til arrangementet, som ses at være et særdeles flot deltagerantal.
Skaw-dysten i Bunken Plantage
Der arrangeres ordinært langdistanceorientering i Bunken Plantage lørdag den 8. juli kl. 10.30 og søndag den 9. juli kl. 10.00.
Der er meldt 735 deltager til de ordinære langdistanceløb. Det ses også at være et meget flot deltagerantal.
De mange orienteringsløbere kommer hovedsageligt fra Danmark, Sverige og Norge, men også fra andre Europæiske lande. Ca. 500 af løbere er fra Danmark og de resterende ca. 235 er fra udlandet.
Der skal bruges omkring 50 hjælper ved arrangementet. Begge klubber stiller hver med ca. ½ delen.
De to klubber er klar til at byde løberne på sommerorientering på toppen af Danmark.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er det tid til Skaw-dysten' til en bekendt