Den engelske Lord Bumblebee spilles af Sir Anthony Hopkins. Foto: Paramount Pictures/Bay F.
Transformers, Minions og tøser i biografen
6. juli 2017 - kl. 7:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tirsdag aften i næste uge, 11. juli, har Skagen Bio premiere på den nyeste film i Transformers-serien – The Last King, som vises i 3D.
Filmen smadrer Transformers seriens grundlæggende myter, og omdefinerer, hvad det vil sige at være en helt. Mennesker og Transformers er i krig, Optimus Prime er ikke mere.
Svaret på vores fremtidige overlevelse ligger begravet i fortidens hemmeligheder og i den ukendte historie om tilstedeværelsen af Transformers på Jorden. Ansvaret for at redde vores verden falder på skuldrene af en usandsynlig alliance: Cade Yeager (Mark Wahlberg), Bumblebee, en engelsk Lord (Sir Anthony Hopkins) og en Oxford professor (Laura Haddock).
Der kommer et tidspunkt i alles liv, hvor vi må gøre en forskel. I Transformers: The Last Knight er det de jagede, som bliver helte. Helte bliver skurke. Kun én verden vil overleve: deres, eller vores.
For hele familien
I sommerferien vises alene film tirsdag, onsdag og torsdag. Til gengæld er der en familiefilm, som også er egnet for børn, om eftermiddagen i de tre dage.
Torsdag i denne uge og tirsdag i næste uge er det Dyrene i Hakkebakkeskoven, og onsdag er det Kaptajn Underhyler.
Torsdag 13. juli er der premiere på en ny film med Minions – Grusomme Mig 3.
Netop som alt synes at gå godt for Gru, hans nye kone Lucy og de tre adopterede piger Margo, Edith og Agnes, ramler det hele.
De bliver snydt af en ny superskurk ved navn Balthazar Bratt, og den fiasko fører til deres fyring som hemmelig agenter.
Grus Minions glæder sig, for de håber, at Gru vil genoptage sin kriminelle karriere. Da han holder sig til loven og familien, vælger de gule Minions at gå deres egne veje – hvilket fører direkte i fængsel.
Midt i ulykken får Gru imidlertid besked om, at han har en tvillingebror, som – uden hans vidende – er vokset op hos deres far i Freedonia. Glæden over at finde sin forvundne bror bliver dog blandet med en vis misundelse, for Dru er i modsætning til Gru charmerende, rig og har en flot gylden manke.
Søskendejalousien må dog vige, da Dru afslører, at han ville ønske, at han var et ondt geni som Gru … og kunne de ikke blive et godt par? Bare for et sidste stort kup? Gru lader sig friste for familieskabets skyld. Og for at få skovlen under Balthazar Bratt.
Tøseaften
Om aftenen 13. juli er der Tøseaften i biografen. Da vises filmen Table 19.
Eloise inviteres til sin (nu tidligere) bedste venindes bryllup, hvor Eloises ex-kæreste er forlover. Hun har fået den tvivlsomme ære at sidde ved bord nummer 19 sammen med fem andre gæster, som hun ikke kender. Fælles for dem alle er, at de er gæster, som kun modvilligt blev inviteret til brylluppet og som brudeparret inderst inde havde håbet ikke ville dukke op.
Men Elouise er fast besluttet på̊ at vise, at hun ikke er sådan at slå̊ ud!
I hovedrollen ses stjernen Anna Kendrick fra Pitch Perfect.
Selv om aftenen er udnævnt til at være Tøseaften er der dog ikke adgang forbudt for mænd.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Transformers, Minions og tøser i biografen' til en bekendt