Sæsonens første udesejr til VEB

Sæsonens første udesejr til VEB

8. november 2017 - kl. 9:50 - af

H.C. Andersen kunne ikke have skrevet fortællingen bedre, da Raul Must tirsdag aften sikrede Vendsyssel Elite Badminton sæsonens første udesejr i Badmintonligaen. VEB besejrede Odense med 4-3 efter et dramatisk Golden Set i Odense Idrætshal. 

Raul Must sikrede VEB mindst et point, da han udlignede til 3-3 efter at have besejret Patrick Bjerregaard i kampens mest seværdige opgør med 21/19, 21/19. Herefter skulle der spilles Golden Set, og valget faldt på en gentagelse af anden herresingle. 

Ved stillingen 5-6 fik VEB-spilleren en forstrækning, og kampen syntes tabt, men VEB’s estiske kriger ville det anderledes. På nærmest et ben formåede han at følge med til 12/12, men det så nærmest håbløst ud, da han kom bagud 12/15. På imponerende vis kæmpede Raul Must sig tilbage i kampen og bragte sig endda foran 17/15. De to spillere fulgtes ad til 19/19, inden VEB-spilleren vandt 21-19.

Stor, stor respekt for Rauls indsats, hvor han både i ordinær kamp og Golden Set diskede op med eminent netspil på sin gamle hjemmebane i Odense. Det var helt klart esterens bedste præstation for VEB i indeværende sæson.

VEB’s øvrige sejre blev sikret i damesingle ved Beiwen Zhang og mixdouble ved Cheryl Seinen og Jacco Arends.

Torsdag aften spiller VEB hjemme i Arena Nord mod Solrød Strand.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæsonens første udesejr til VEB' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER