Flot arrangement da Brovandeskolen holdt julestue
4. december 2017 - kl. 10:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag eftermiddag holdt skolens forældreråd julestue for at tjene penge til donationer til gavn for skolens elever. Et stort ”apparat” havde allerede længe været sat i gang . Forældre fra 0., 2., og 5. klasse havde planlagt, organiseret og arbejdet mange timer, for at skabe de sædvanlige gode og hyggelige rammer om arrangementet.
Og de mange elever, forældre, bedsteforældre og lærere der havde valgt at bruge lørdag eftermiddag på skolen, var vidne til et rigtig flot arrangement hvor der bl.a var: Dekorationsværksted, fiskedam, Cafe og bar, Salg af juletræer, og musikalsk underholdning.
Der ud over var der en god chance gøre et kup i tombolaens gavebod, der bugnede af gaver, sponseret af byens erhvervsliv.
Overskuddet fra julestuen går i forældrerådets kasse, der så skænker dem tilbage til eleverne, når der er behov for en håndsrækning til et eller andet på skolen.
Seneste donation fra forældrerådet var 50.000 kr til skolens klatrevæg.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot arrangement da Brovandeskolen holdt julestue' til en bekendt